Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

for Rekonstruktion og Udvikling/Verdensbanken (IBRD), Den Internationale
Monetære Fond (IMF),Organisationen for Økonomisk Samarbejde
og Udvikling (OECD) etc.
Et forvaltningsinternationaliseringsperspektiv er altså interessant,fordi det
åbner op for studiet af en lang række internationale udviklingstendenser,der
potentielt kan have indflydelse på de nationale forvaltninger. Ekstremerne i
det tidligere skitserede internationaliseringskontinuum fremhæver enkelte
aspekter af internationaliseringsfænomenet,der hver for sig er relevante:Det
interstatslige perspektiv peger således på det globale sikkerhedsmæssige problemkompleks
og de store staters position i det internationale system,mens
transnationaliseringsperspektivet peger på dannelsen af nye grænseoverskridende
styreformer. Begge forhold er relevante og kan inddrages ved studiet
af nationale forvaltninger for at kunne forstå betydningen af „det internationale“
på „det nationale“.
2. Det andet træk, der karakteriserer et perspektiv med fokus på forvaltningsinternationalisering
er, at forvaltningens strukturer, opgaver og relationer
er meget komplekse, og at forvaltningen betragtes som en åben og
meget dynamisk størrelse. Den offentlige forvaltning kan altså ikke betragtes
som enhedsaktør og adskiller sig derfor fra de traditionelle studier af
international politik, der i en eller anden forstand opfatter stater som
enhedsaktører. Et forvaltningsinternationaliseringsperspektiv afviger imidlertid
også fra det transnationale perspektiv,idet den statsafgrænsede forvaltning
faktisk betragtes som et reelt empirisk analyseobjekt, der er vigtigt at
studere i sig selv. Der har naturligvis udviklet sig nye transnationale styringsstrukturer.Det
betyder dog langtfra,at den centraladministrative forvaltning
som organisatorisk enhed har udspillet sin rolle og dermed bliver et
perifert analyseobjekt. For det perspektiv, vi her søger at udvikle, er det i
særlig grad interessant at undersøge, hvordan og på hvilke dimensioner den
offentlige forvaltning tilpasses de internationale udviklingstræk. Internationalisering
kan således betegnes som en proces, hvorved formelle og uformelle
normer, procedurer og institutioner konstrueres, spredes og institutionaliseres
på det internationale niveau. Derefter bliver de i større eller mindre
grad inkorporeret i den offentlige forvaltnings strukturer, opgaver og relationer
på nationalt niveau. Som ekspliciteret i næste afsnit er fokus i denne
bog drejet over på de mere eller mindre formaliserede strukturer, relationer
og opgaver, der varetages i centraladministrationen, dels over tid, dels over
forskellige sektorer.Ved at sammenligne udviklingstendenser på tværs af flere
sektorer og over tid kan vi studere, hvornår voldsomme internationale
16