Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

på området.Den anden konsekvens er, at der vil være en tendens til videreførelse
af de institutionelle forskelle mellem medlemslandene;det gælder så
meget mere, som den materielle regulering som nævnt ofte har rammekarakter.
Det har også været udgangspunktet for den del af den danske tilpasning,der
har vedrørt administrationen af fælles politik.Man har i et og alt
fulgt de samme principper, som blev lagt til grund for den ressortmæssige
fordeling af opgaverne.Var der således, som det f.eks. er tilfældet på miljøområdet,tale
om opgaver, hvor kommunerne ifølge den danske opgavefordeling
har kompetencen,så er det også dem,der i sidste ende er kommet til
at stå med ansvaret for gennemførelsen af regler, der kan føres tilbage til en
fælles EU-regulering.
Det har ikke hindret,at deltagelsen i EU har givet anledning til at tage den
administrative organisation op til overvejelse med det sigte at få en organisering,som
gav en given interesse en mere fremtrædende placering.Det var
f.eks. hvad landbrugets organisationer forsøgte i 1971. De foreslog en delegation
af administrationen af EF’s støtteordninger til en organisation,der var
ledet af en bestyrelse med repræsentanter for organisationerne. Modellen
var de nationale fonde, som allerede eksisterede. Forslaget blev mødt med
modstand fra både byerhvervenes organisationer og regering og centraladministration.Og
selv om det i et vist omfang lykkedes for Landbrugsrådet at
få handelens og industriens tilslutning til en modificeret model,blev resultatet
opbygningen af EF-Direktoratet (Christensen, 1978: 108-112). Det er
siden fusioneret med ministeriets strukturdirektorat,som også løste væsentlige
EU-opgaver,og indgår i dag i Direktoratet for FødevareErhverv.
I alle andre sammenhænge fulgte man ressortprincippet og indpassede i
forlængelse heraf opgaverne i de enkelte ministeriers departementer og styrelser.Med
Fællesakten og Det indre Marked skete der en opstramning af de
rammer, der skal sikre den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Et
af målene var bl.a. at sikre adgang til de markeder, der hidtil havde været
domineret af forsynings- og transportvirksomheder, som traditionelt havde
nationale eller lokalt-regionale monopoler,og som tillige ofte var offentligt
ejede eller kontrollerede. Opstramningen er set som en hævdelse af EU’s
supranationale træk, men en række analyser har afsløret et komplekst samspil
mellem EU-kommissionen, de nationale regeringer og de regulerede
myndigheder og virksomheder (Levi-Faur, 1999;Schmidt, 1996).
86