Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ningen af 2001, opnået en stadig større politisk,organisatorisk og finansiel
selvstændighed i det udenrigspolitiske felt.Her er det igen nødvendigt at se
forvaltningen som en aktør med egne planer og præferencer, der har evnet
at indvirke ikke blot på den politiske dagsorden, men også på den konkrete
forvaltning af midlerne. Dette har betydet en stærk rolle for administrationen
på det politikudviklende niveau, men også en stærk rolle for f.eks.
ambassaderne på det implementerende niveau.Med andre ord,grundet den
udprægede internationale idéudvikling og det meget gunstige politiske miljø
i Danmark,har strukturelle udviklinger i stor udstrækninger rod i interne
forhold i de nationale og internationale bistandsmiljøer.Hvorvidt dette forhold
ændres grundlæggende i de kommende år, hvor der som noget nyt er
en tendens til at rette et kritisk politisk blik mod danske bistandspolitiske
målsætninger og aktiviteter,vil fremtiden vise.
Samlet betragtet er altså også en række administrative strukturer ændret og
sat under pres i lyset af internationaliseringen.Det forholder sig imidlertid
ikke sådan,at nye og ændrede opgaver automatisk resulterer i nye strukturer.
På særligt de ældre sektorområder kan visse eksisterende strukturer ofte
rumme nye og ændrede opgaver ganske problemløst.Forvaltningen behøver
heller ikke at reagere på nye udfordringer,og man kan her vælge at bibeholde
danske modeller og rutiner som forsvar for den traditionelle måde at
håndtere opgaverne på – eller simpelthen fordi de er mest hensigtsmæssige
til at integrere internationale problemer i forvaltningens arbejde.
SAMSPILLET MED ORGANISATIONERNE
OG FÆLLES PROBLEMFORSTÅELSER
Men internationaliseringen i forvaltningen må undersøges på flere dimensioner.I
tilgift til studier af opgaver og strukturer har bogen således beskæftiget
sig med ændringer i forvaltningens relationer til omgivelserne bredt set.
Vi har allerede behandlet visse sider af dette spørgsmål i forbindelse med
omlægningen af strukturerne internt og mellem de enkelte ministerier samt
bestræbelserne på at sikre en større politisk-administrativ koordination.Der
må vedrørende spørgsmålet om relationer derfor indgå andre forhold, som
f.eks. forvaltningens forhold til den politiske ledelse, ligesom forskellige
relationer til interessegrupper og brugere og virksomheder er et vigtigt
tema.Endelig kan kontakter til aktører uden for det danske politiske system
diskuteres.
240