Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

mere er, vil disse forskelle variere fra det ene sagområde til det andet, fordi
der er en sektorbestemt institutionel variation mellem landene i f.eks. EU,
og fordi man kan forvente, at lande med føderale eller kommunaliserede
forvaltninger vil have en tilpasning med flere modererende led end lande
med centraliserede forvaltnings- og styringssystemer (Knill, 2001).
EN RESSORTFORDELING
I LANGSIGTET LIGEVÆGT
I et langt tidsperspektiv er internationaliseringen af forvaltningen en udramatisk
tilpasning til ændrede vilkår. Der kommer nye opgaver til, og de
eksisterende opgaver ændrer karakter.Det gælder både de opgaver,som tidligere
var rent nationale,og dem,der nok havde en international dimension,
men hvor den var anderledes og i praksis også mindre fremtrædende. Det
kommer frem,når man trækker udviklingen op fra mellemkrigstiden til i
dag.Der er,som tabel 3.1 viser,tale om fire klart adskilte faser.
Udgangspunktet er en forvaltning,som i alt væsentligt er lukket i forhold
til omverdenen.Det følger af neutraliteten og alliancefriheden,men også af
mellemkrigstidens protektionisme og økonomiske og politiske restriktioner.De
blev yderligere forstærket af de særlige forhold under Den Anden
Verdenskrig og den tyske besættelse. En internationalisering i den forstand,
der er defineret ovenfor, kan man ikke tale om.Udenrigsministeriets opgaver
er de traditionelle,om end der i ministeriets interne organisation sker en
differentiering mellem dem og de udenrigsøkonomiske opgaver, der følger
af national protektionisme og regulering af den internationale handel.
Opgaverne i relation til Folkeforbundet var indpasset i denne struktur.De to
store erhvervsministerier tilpasser sig den samme udvikling,for Landbrugsministeriets
vedkommende med udsendelsen af statskonsulenter og for
Handelsministeriets med etablering og administration af eksportkreditordningen
(Se Daugbjerg & Just i denne bog).
Efterkrigstiden bryder på flere måder med den lukkethed, som prægede
mellemkrigstidens forvaltning. Det sker på både det sikkerhedspolitiske og
det økonomiske område,og det får konsekvenser for såvel Udenrigsministeriets,som
den øvrige centraladministrations opgaver og til dels deres interne
organisation.Opgavernes indhold og former ændrer sig,og man ser en centraladministration,
som trin for trin tilpasser sig dem. Det sker ved de store
og dramatiske brud med fortiden som optagelsen i NATO i 1949, der fører
til tilpasninger i såvel Udenrigsministeriet som Forsvarsministeriet og for-
62