Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

enkelt studie indikerer, at det var tilfældet i dette ministerium i al fald på et
tidspunkt langt henne i det 20.århundrede (jf.Larsen & Schultz, 1984).Men
nogen systematisk dokumentation foreligger dog ikke vedrørende ministeriernes
traditioner for at lade udlandsrejser og -studier indgå i beslutningsforberedelse.
Et interessant – men ubelyst – spørgsmål er, hvorvidt henvisninger til
foretrukne modellande i sig selv havde en legitimerende effekt.Selve det,at
man i perioder ret mekanisk henviser til de samme modellande,kunne tyde
på,at man ikke altid forsøger åbent at lære af andre, men at man også i høj
grad skæver til muligheden for at legitimere.
Det har slået denne forfatter,at selv stærke saglige argumenter til fordel for
at studere islandske forvaltningsforhold,hvor de måtte afvige fra danske,kan
afvises.De preller af, fordi Island ikke kan være et legitimerende modelland
for Danmark,uanset at forholdene i Islands centraladministration ofte ligner
de danske,hvorfor man netop i Island bedre kan studere,hvordan forskellige
modifikationer af det danske system ville fungere.
Derimod virker det i vore dage formentlig i sig selv legitimerende for et
ændringsforslag, at det foreslåede tiltag allerede er afprøvet i f.eks. Sverige,
Norge, USA og Storbritannien.I andre perioder var det som nævnt Tyskland,der
havde denne formentlig legitimerende rolle.
I Danmark foregik omkring år 1900 en hastig urbanisering, og de større
kommuner rejste ud i verden – navnlig til de tysktalende lande – for at lære
om ejendomsbeskatning,institutionsdrift,sporvejsdrift og „kommunesocialisme“
(Kolstrup, 1996). I Københavns Kommune var det i mange år en
refleks at sende et par mand til Tyskland,hvis man skulle indføre noget nyt.
Efter 1.verdenskrig viser der sig en lidt større interesse for Storbritannien og
USA.
Under 2. verdenskrig forberedte man sig på efterkrigstiden.Tysk inspiration
var faldet i kurs.Nu fulgte man diskussionerne om en kommende velfærdsstat
i Storbritannien og den britiske „New town-bevægelse“.Man læste
amerikaneren Lewis Mumford for at fodre visionerne om hyggelige
naboskabsforstæder. Briten Abercrombie var en anden inspirator. Den
berømmede Finger-plan fra 1947 for Københavns udbygning var en direkte
følge af denne påvirkning (Knudsen, 1988b).
Den nordiske påvirkning stod også under besættelsen og den umiddelbare
efterkrigstid i høj kurs. Ombudsmandsinstitutionens gennemførelse i 1955
og den danske offentlighedslov fra 1970 er de mest markante udtryk for
svensk påvirkning.I begge tilfælde kan den afgørende dagsordensættelse af
52