Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

efter EU-budgettet og de beslægtede opgaver vedrørende Den europæiske
Investeringsbank.En beslutning herom var truffet i forbindelse med en tidligere
omdannelse af Nyrup Rasmussen-regeringen,men blev forpurret.
Først medVK-regeringens omfattende reorganisering af centraladministrationen
i 2001 havde Finansministeriet held med det krav, som det vedholdende
havde fremført siden 1971.
Fællesakten,Det indre Marked og siden Maastricht-traktaten har altså
ikke direkte konsekvenser for opgavefordelingen. Derimod betød reformerne
i EU, at nye områder blev omfattet af samarbejdet og i særdeleshed en
mere intensiv indsats på nogle sagområder.Det rammer også dansk administration
trods de forbehold,der gælder over for den fælles mønt,retspolitikken
og sikkerhedspolitikken. Mest afgørende er dog, at EU med Det indre
Marked udvider konkurrencepolitikken til at omfatte reguleringen af
offentlige udbud og den offentlige forsyningsvirksomhed.Det berører ikke
ressortfordelingen,men stiller derimod krav til forvaltningens implementering
af den fælles politik på hvert enkelt af områderne, et aspekt af tilpasningsproblemet,der
behandles nedenfor.
EU- OPGAVERNES BELASTNING
AF DE MINISTERIELLE RESSORTS
Deltagelsen i EU adskiller sig fra alle andre former for internationalt samarbejde
ved at berøre snart sagt alle grene af den offentlige politik,forvaltningen
og i visse henseender retssystemet.Efter indtrædelsen i EF blev det rammende
fastslået, at bortset fra Forsvars- og Kirkeministeriet havde alle
ministeriers virksomhed et EF-aspekt. Med samarbejdets søjle 2, som
omfatter udenrigs- og sikkerhedspolitik,er Forsvarsministeriet,trods det
danske forbehold,ikke længere nogen undtagelse. Samarbejdets næsten altomfattende
karakter er imidlertid ikke noget præcist mål for dets konsekvenser
for forvaltningen.Der må man også se på,hvor stor belastningen er,
og hvor dybt samarbejdet rækker i form af bindende regeludstedelse.Der er
ikke noget præcist mål herfor. Straks efter Danmarks indtræden i EF var
man stærkt optaget af konsekvenserne for centraladministrationens bemanding.
Det skete ud fra en dobbelt synsvinkel: Hvad ville omkostningerne
være? Og hvad havde ministerierne efter deres egne opgørelser brug for af
medarbejdere for at kunne løse de EF-relaterede arbejdsopgaver? De tal,der
da blev fremlagt,siger altså ikke noget om den faktiske belastning,men der-
68