Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
småstatsperspektiv se ud,som om forvaltningsforandring først og fremmest<br />
skulle anskues i et nationalstatsligt perspektiv.Men man levede i en verden af<br />
rivaliserende imperier,hvor internationaliseringen og den gensidige påvirkning<br />
antog nye former.<br />
IMPERIALISTISK RIVALISERING OG<br />
ORGANISERET INTERNA TIONALISERING<br />
Teknikker og institutionsmodeller er hyppigt blevet spredt ved efterligning<br />
af skiftende successtater.Viden om udviklingen i andre lande spredtes via<br />
udveksling af universitær og akademisk viden,diplomati og fra slutningen af<br />
1700-tallet et voksende antal tidsskrifter. Statsforvaltningernes ledere søgte<br />
at holde sig informeret om udviklingen i andre statsapparater. I Danmark<br />
orienterede man sig i midten af 1800-tallet især om udviklingen i Preussen<br />
(Knudsen, 2000b).<br />
Tiden frem mod år 1900 bød på industrialisering af krigen,rustningskapløb<br />
og kapløb mellem stormagterne om at forme imperier. Men perioden<br />
bød også på en meget stor international handel og nye former for internationalisering.Den<br />
tid var mere modsigelsesfyldt end ofte antaget.<br />
Sidste halvdel af 1800-tallet betød en eksplosiv udvikling af nye professioner.<br />
Perioden er ganske simpelt den store gennembrudsperiode for professioner.<br />
Kommunikationsmidlerne blev stadigt bedre,og i sidste tredjedel af 1800-<br />
tallet foregik en eksplosiv vækst i antallet af internationale organisationer for<br />
mange faggrupper, statistikere, ingeniører, byplanlæggere, jurister, økonomer<br />
osv. Professionaliseringen fremmede spredning af ideer, teknikker og<br />
institutioner. Nu var det også professionernes egeninteresse i at holde sig<br />
orienteret om udviklingen,der drev værket.I 1867 dannedes f.eks.en „Permanent<br />
International Committee of Architects“,som mest var beskæftiget<br />
med at placere professionen i de respektive samfund.<br />
Udviklingen af infrastruktur og international handel skabte i sig selv<br />
behov for internationale organisationer, f.eks. en international telegrafunion<br />
(1865), en international postunion (1874), organisationer for jernbanesamarbejde<br />
(1884 og 1890),søfartssamarbejde (1894),radiotelegrafsamarbejde<br />
(1906),vejsamarbejde (1909),organisation for standardisering af vægt<br />
og mål (1875), organisering til beskyttelse af patenter og industrielle rettigheder<br />
(1883), samt kunstnerisk ophavsret (1886),toldsamarbejde (1890) og<br />
international handelsstatistik (1913).Der var endvidere samarbejde om bl.a.<br />
48