Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Nu kan man sige,at der er en slags optisk bedrag i tabel 4.6.Mange i kommunerne
og amtskommunerne har naturligvis ikke svaret på spørgsmålene
om konsekvenser, fordi de ikke mente, at der var tale om nogen internationalisering
af betydning.Antallet af respondenter er for kommunerne og
amtskommunerne derfor meget lavere i tabel 4.6 end tabel 4.5.Allerede af
den grund må tallene selvfølgelig være lavere. Men det bør de selvfølgelig
også være,hvis de på nogen måde skal afspejle,hvor meget internationaliseringens
følgevirkninger fylder i landskabet.
Tager man alligevel hensyn til respondentbortfald i tabel 4.6, og lader
tabellen alene indeholde de procentuelle svarfordelinger fra de respondenter,
der oplever internationalisering – hvorved tallene naturligvis må blive
højere – kommer man frem til, at internationaliseringens følgevirkninger
alligevel er mindre ikke mindst i kommunerne og amtskommunale institutioner
og statsinstitutioner.Det betyder derfor,at ikke alene er internationaliseringen
meget mindre fremskreden i amter og kommuner, men den, der
er,har også færre følgevirkninger.
På den baggrund kunne man formulere denne hypotese:Følgevirkningerne
af internationaliseringen stiger mere end proportionalt end internationaliseringen
selv. Man kunne videre spekulere på,om ikke disse virkninger
kan skabe en selvforstærkende effekt, således at mere internationalisering
avler endnu mere.
Der er både positive og negative sider ved internationaliseringens følgevirkninger.
Der stilles større krav. Ikke blot om sprogkundskab, men også til
holdninger. Der skal reageres og arbejdes hurtigere, arbejdet er blevet mere
besværligt, man er blevet mere afhængig af udenlandsk viden, og øgede
kundskaber er nødvendige.På den anden side er samarbejdet med forskellige
parter blevet mere uformelt.
Mere interessant er det måske at lægge mærke til, hvorledes de eksterne
relationer udvikles.I centraladministrationen er der ca. 20 pct.,som mener,
at man nærmest er blevet del af et internationaliseret forvaltningsområde,
altså her forstået som et forvaltningsområde, der ikke har klare territoriale
grænser. Omkring 30 pct.mener, at medarbejderne bruger en væsentlig del
af deres tid på at deltage i internationalt arbejde. Knap 40 pct. mener, at
arbejdssproget ikke mere kun er dansk.
Rekapituler hertil et par iagttagelser fra tabel 4.5,nemlig at 44 pct,mener,
at der foregår en vigtig koordinering og meningsudveksling med offentlige
organisationer i andre lande,at 56 pct.mener,at de problemer,man arbejder
med, krydser landegrænserne, og 40 pct.mener, at vidensudviklingen sker
113