Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tionalisering,der på et meget detaljeret plan har betydning for produktion
og forbrug af varer og tjenesteydelser fra den offentlige sektor.Dette får indflydelse
på administrativ tankegang, rutiner og professionspraksis, således
som påvist af Torben Beck Jørgensen.Det lader til,at ledende embedsmænd
i den samlede offentlige forvaltning opfatter internationaliseringen meget
forskelligt. I toppen af forvaltningen – det vil sige i departementerne og
kommunalforvaltningen i modsætning til styrelser og kommunale institutioner
– opleves internationaliseringen meget mere direkte og intensivt.På
disse niveauer oplever man direkte,at opgavedefinitionen blandt andet foregår
på internationaliseringens præmisser. Det betyder imidlertid ikke, at
opgavevaretagelsen på andre niveauer er undtaget internationaliseringen.
Også på disse forvaltningsniveauer opleves en stadig hurtigere forandringsdynamik,
men internationaliseringen er sivet ned gennem de øvre forvaltningslag.
I denne proces får den internationale dimension i forvaltningens
arbejde betydning på en mere stilfærdig, men ikke dermed mindre effektiv
måde, og har ikke umiddelbart udgangspunkt i politiske og administrative
forhandlingsspil.
Det er således umiddelbart let at konstatere, at en væsentlig form for
internationalisering af opgavevaretagelsen finder sted ved, at regler og
beslutninger truffet i internationale fora skal følges op og implementeres i
Danmark.Varetagelsen af et stigende antal opgaver med internationalt tilsnit
kan umiddelbart synes som noget, embedsmændene bare får væltet
over på sig. Det er i nogen grad også være tilfældet. Selv om internationalisering
i bredeste forstand ikke skal undervurderes, peger Jørgen Grønnegård
Christensen på, at det især er den stærke ekspansion i den europæiske
integration, der nu har krævet en implementering af meget omfattende
regelsæt inden for forskellige politikområder. Langsomt og gradvist har
næsten alle de ministerielle ressortområder fået tilført lag på lag af nye
opgaver, som i stor udstrækning fleksibelt varetages inden for de eksisterende
organisatoriske rammer. Det konkluderes, at den offentlige forvaltning
er robust og kun i helt særlige situationer, f.eks. i forbindelse med
Danmarks optagelse i de Europæiske Økonomiske Fællesskaber i 1973,
forandres grundlæggende. Der peges på, at en lang række delikate og udefrakommende
konflikter er overladt til den danske proces, hvilket muliggør
den påviste gradvise udvidelse af opgavevaretagelsen. Dette gælder i særdeleshed,
når regler skal implementeres.
Men det må understreges,at embedsværket selv også spiller en særdeles
233