Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Forsyningsselskaberne tegner sig for omkring halvdelen af den samlede
udledning af CO 2 . Udbygningen af kraftvarme er en vigtig foranstaltning,
fordi samproduktionen af el og varme giver en bedre udnyttelse af brændslet.Denne
udbygning tager sigte på industriel kraftvarme, minikraftvarme
og decentral kraftvarme, der forsøges styrket bl.a.med tilskud til anlægsudgifterne
samt et særligt tilskud, hvis produktionen baseres på biobrændsler.
Den oprindelige økonomiske hjørnesten i udbygningen af den vedvarende
energi og af den decentrale og industrielle kraftvarme var et driftstilskud til
miljøvenlig el-produktion (baseret på vedvarende energi, biobrændsler,
naturgas eller affald).Med el-reformen i foråret 1999 blev støtten til den
vedvarende energi lagt om,så den fremover finansieres over el-prisen (ibid.,
afsnit 4 og bilag).
Efter at energihandlingsplanen Energi 2000 i 1990 bekendtgjorde,at CO 2 ­
udledningen skulle reduceres med 20% inden femten år, er der iværksat en
række initiativer for at mindske andelen af kul og olie til fordel for naturgas
og vedvarende energi i forsyningssektoren.Med Energi 21 blev der lagt øget
vægt på lokale ressourcer som biomasse og vindmøller, ligesom der i 1996
administrativt (og efterfølgende bekræftet af Folketinget) blev indført stop
for opførelse af nye kulbaserede kraftværker (Energiministeriet, 1996).Også
på dette område gives der tilskud til investeringer,idet pålæg og forbud dog
er de afgørende instrumenter.Eksempelvis pålægges el-sektoren en bestemt
udbygning i anvendelsen af vindmøller.El-reformen af 1999 styrkede denne
dirigerende planlægning, samtidig med at den tog højde for EU’s krav om
en liberalisering af el-sektoren.
I el-reformen indgår ligeledes,at el-forbrugerne fremover skal aftage en
stigende andel elektricitet fra vedvarende energi, og at der gradvist skal
opbygges et grønt marked for elektricitet (ibid., afsnit 5 og bilag).I forbindelse
med reformen udarbejdede Energistyrelsen som noget nyt en kvoteregulering
af el-sektorens CO 2
-udledning,der,ud over at begrænse forbruget i
Danmark, kan danne udgangspunkt for handel med kvoter over grænserne
(Pedersen,K., 2001).
I forhold til besparelser og effektiviseringer hos forbrugerne ydes en række
tilskud,f. eks.til isolering,ligesom information og afgifter indgår i reguleringen
af forbrugernes adfærd samt et forsøg på at synliggøre de energimæssige
hensyn i offentlige og private beslutningsprocesser.
De grønne afgifter blev introduceret i 1995 og fulgt op med Pinsepakken i
1998.Målgruppen er private virksomheder,og afgifterne skal både mindske
forbruget af energi,og reducere udledningerne af CO 2 og svovl.De grønne
197