Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Også den danske reguleringsstruktur afspejler den store kompleksitet i
implementeringen af de direktiver, der skal realisere Det indre Marked på
forsynings- og transportområdet,jf. tabel 3.5. For det første er der en varierende
grad af markedsåbning;for det andet er der store forskelle i den måde,
hvorpå man på de enkelte områder har grebet implementeringen an.Det
gælder således princippet om adskillelse af drifts- og reguleringsansvaret på
de enkelte områder. På telekommunikationsområdet er man gået meget
langt,idet der både er etableret en delvis uafhængig reguleringsmyndighed,
og med privatiseringen er gennemført en fuldstændig adskillelse af den politisk-administrative
kompetence fra ejerskabet. På el-området gælder det
samme til dels,men ejerstrukturen i form af forbrugerejede virksomheder,
der nedefra kontrollerer sektoren,er bevaret,mens man inden for naturgasområdet
har opretholdt den statslige og kommunale kontrol med forsynings-
og distributionsselskaberne.På jernbane- og postområderne fremstår
adskillelsen som ganske formel,da ejerskabet og det ministerstyrede hierarki
er sammenfaldende, og da reguleringskompetencen bliver varetaget af styrelser,der
er integreret i hierarkiet.Endelig er affaldsområdet taget med,idet
princippet inden for EU er, at affald er en omsættelig vare, der i Det indre
Marked skal behandles på lige fod med andre varer og tjenesteydelser. Man
har her bibeholdt en administrativ struktur, hvor kommunerne både er
meget autonome reguleringsmyndigheder,og hvor driften er lagt i hænderne
på fælleskommunale selskaber. Det politiske rationale er, at de kommunale
selskaber er specialkommuner og som sådanne ikke omfattet af EU’s
direktiv om udbud af offentlige tjenesteydelser (Justitsministeriet, 1997;
Olsen, 1999).
Den danske implementeringspraksis falder sammen med erfaringerne fra
de andre EU-lande. Man ser store forskelle mellem landene indbyrdes på
givne områder,og i de enkelte lande finder man tilsvarende store forskelle
med hensyn til,hvordan man har grebet problemet an på de enkelte områder.Med
hensyn til tidspunktet for og tempoet i markedsåbningen er forklaringen
til dels at finde i direktivernes mere eller mindre præcise regler.
Det forklarer ikke den store institutionelle variation på tværs af lande og
sektorer.For at få hold på den skal man analysere samspillet mellem de eksisterende
institutionelle strukturer, aktørkonstellationerne og de interesser,
som de enkelte aktører har ført frem i forhandlingerne om implementeringen
af Det indre Marked.Det var, som det fremgår af tabel 3.5, langtfra
ensbetydende med,at status quo sejrede og heller ikke med national dominans.Men
sådan som politikken blev til på EU-niveau,var der rige mulig-
88