Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

national,men hvis opgaver i høj grad indebærer samarbejde og samspil med
såvel embedsmænd fra EU-bureaukratiet,som fra de øvrige medlemslande.
En logisk konsekvens må i givet fald være, at embedsmænd med langvarige
og intense kontakter på EU-niveau mere sandsynligt udvikler en identitet,
hvor de ser sig selv forpligtet over for EU og dets mission.Jarle Trondal har
på grundlag af en spørgeskema- og interviewundersøgelse af danske og
svenske embedsmænd analyseret problemstillingen.For begge lande er der
tale om embedsmænd,der ud fra en base i enten den hjemlige forvaltning
eller de to landes faste repræsentationer,har deltaget i møder i arbejdsgrupper
under rådet.Mens Danmark har flere årtiers medlemskab bag sig,blev
Sverige først optaget i EU i 1995.Analysen forkaster imidlertid hypotesen.
For selv om der er en vis indikation for,at en tættere inddragelse i EU-samarbejdet
giver grobund for en vis supranational identifikation,er konklusionen,at
denne socialisering er „sekundær i forhold til den indflydelse,som er
skabt af de nationale politisk-administrative institutioner“ (Trondal,2002:25).
Det udtømmer imidlertid ikke problemstillingen.For selv om EU-socialiseringen
ikke fortrænger den socialisering eller underminerer styrken i de
incitamenter, der er indbygget i deres nationale administrative karrierer,
udelukker det ikke,at deltagelsen påvirker deres præferencer og faktiske valg
af politiske løsninger. Det kan ske som et led i en strategisk tilpasning,hvor
de nationale forhandlere må give og tage, givet deres altoverskyggende
interesse i en videreførelse af samarbejdet inden for det enkelte område og i
almindelighed.Der er imidlertid også indikation for,at den stærkt institutionaliserede
deltagelse påvirker forhandlernes præferencer. Det fører ikke til
det skift i identifikation og loyalitet som forudsat af neo-funktionalistisk
teori,men derimod til at de nationale delegationer gradvis udvikler deres
præferencer og strategi undervejs i et forhandlingsforløb (Eising, 2000;
Eising & Jabko, 2001; Héritier, 1999).Segmentering på nationalt niveau i
samspil med de procedurer, som regulerer forhandlingsforløbene på EUniveau,
kan derfor bidrage til skabelsen af transnationale koalitioner, som
bryder med den hidtidige politik.På samme måde gælder, at fordelingen af
kompetence inden for decentraliserede systemer som det danske efter
omstændighederne giver de subnationale institutioner mulighed for enten
at bremse op i implementeringsfasen eller at springe til for på EU-niveau at
opnå gevinster,som ikke ville være realistiske på nationalt niveau.
90