Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
national,men hvis opgaver i høj grad indebærer samarbejde og samspil med<br />
såvel embedsmænd fra EU-bureaukratiet,som fra de øvrige medlemslande.<br />
En logisk konsekvens må i givet fald være, at embedsmænd med langvarige<br />
og intense kontakter på EU-niveau mere sandsynligt udvikler en identitet,<br />
hvor de ser sig selv forpligtet over for EU og dets mission.Jarle Trondal har<br />
på grundlag af en spørgeskema- og interviewundersøgelse af danske og<br />
svenske embedsmænd analyseret problemstillingen.For begge lande er der<br />
tale om embedsmænd,der ud fra en base i enten den hjemlige forvaltning<br />
eller de to landes faste repræsentationer,har deltaget i møder i arbejdsgrupper<br />
under rådet.Mens Danmark har flere årtiers medlemskab bag sig,blev<br />
Sverige først optaget i EU i 1995.Analysen forkaster imidlertid hypotesen.<br />
For selv om der er en vis indikation for,at en tættere inddragelse i EU-samarbejdet<br />
giver grobund for en vis supranational identifikation,er konklusionen,at<br />
denne socialisering er „sekundær i forhold til den indflydelse,som er<br />
skabt af de nationale politisk-administrative institutioner“ (Trondal,2002:25).<br />
Det udtømmer imidlertid ikke problemstillingen.For selv om EU-socialiseringen<br />
ikke fortrænger den socialisering eller underminerer styrken i de<br />
incitamenter, der er indbygget i deres nationale administrative karrierer,<br />
udelukker det ikke,at deltagelsen påvirker deres præferencer og faktiske valg<br />
af politiske løsninger. Det kan ske som et led i en strategisk tilpasning,hvor<br />
de nationale forhandlere må give og tage, givet deres altoverskyggende<br />
interesse i en videreførelse af samarbejdet inden for det enkelte område og i<br />
almindelighed.Der er imidlertid også indikation for,at den stærkt institutionaliserede<br />
deltagelse påvirker forhandlernes præferencer. Det fører ikke til<br />
det skift i identifikation og loyalitet som forudsat af neo-funktionalistisk<br />
teori,men derimod til at de nationale delegationer gradvis udvikler deres<br />
præferencer og strategi undervejs i et forhandlingsforløb (Eising, 2000;<br />
Eising & Jabko, 2001; Héritier, 1999).Segmentering på nationalt niveau i<br />
samspil med de procedurer, som regulerer forhandlingsforløbene på EUniveau,<br />
kan derfor bidrage til skabelsen af transnationale koalitioner, som<br />
bryder med den hidtidige politik.På samme måde gælder, at fordelingen af<br />
kompetence inden for decentraliserede systemer som det danske efter<br />
omstændighederne giver de subnationale institutioner mulighed for enten<br />
at bremse op i implementeringsfasen eller at springe til for på EU-niveau at<br />
opnå gevinster,som ikke ville være realistiske på nationalt niveau.<br />
90