Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Ser vi på,hvilke faktorer offentlige ledere mener har spillet en rolle for forandringer
i den pågældende organisation (tabel 4.3),får vi et tilsvarende billede.
Politiske signaler, krav fra overordnede myndigheder og brugerønsker er i
top – igen næsten helt på tværs af politisk-administrative niveauer.Teknologiske
gennembrud ligger på et lidt lavere niveau og med svingninger uden
nogen sammenhæng med niveau, mens påvirkninger fra søsterorganisationer
(tilsvarende organisationer) med samme betydning har en faldende tendens
fra kommunerne til staten – meget naturligt,for på kommunalt niveau
er der flere organisationer, man direkte og nemt kan sammenligne sig med
(f.eks.biblioteker,skoler mv.).
Påvirkninger fra det internationale samfund ligger derimod i bunden som
forandringsimpuls – men ikke i statens centraladministration.I departementerne
kommer denne faktor ganske bemærkelsesværdigt ind på en delt
andenplads.
Foreløbig ser internationalisering med andre ord ud til at være et klart
top-fænomen.Internationale organer og påvirkninger fra det internationale
samfund betyder mest i staten og i særdeleshed i centraladministrationen. 3 I
tallene kan også ses en tendens til,at det internationale betyder mere på forvaltningsniveauet
i forhold til institutionsniveauet.Om internationalisering
betyder mere i toppen af en organisation end i bunden,kan hverken tabel
4.2 eller 4.3 belyse. Men for centraladministrationens vedkommende har vi
tal fra både øverste chefer (departementschefer og styrelsesdirektører) og
afdelingschefer og kontorchefer. Underopdeler vi materialet yderligere, er
tendensen her, at det internationale vurderes både mere positivt og som
mere betydningsfuldt af de øverste ledere.
Dette betyder ikke, at internationalisering kun finder sted i toppen,og vi
ved heller ikke,om internationalisering er ved at gribe om sig,således at forstå,at
det breder sig fra top til bund eventuelt med en vis udligning til følge.
Men det har dog næppe været „udligning“, der har præget 1990’ernes
udvikling.Tabel 4.4 viser,hvorledes man vurderer udviklingen i internationalisering
i de sidste ti år.
107