Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

er det tilsvarende vigtigt at vurdere,på hvilken måde forvaltningen rent faktisk
håndterer de internationaliseringstendenser, som den konfronteres
med. Understøtter forvaltningen internationaliseringen, eller søger man at
undgå tilsigtede eller utilsigtede konsekvenser af internationaliseringen?
Det sidste er i vidt omfang tilfældet i en dansk sammenhæng.
Ses der på den departementale forvaltningsstruktur, er det tydeligt,at der
er nogle centre, som i højere grad har været påvirket af internationaliseringen
end andre centre.
Center for arbejdsret og internationale forhold er i sagens natur karakteriseret
ved at have mange internationale opgaver både i forhold til EU og i
forhold til ILO,OECD,Europarådet og Norden.Tilsvarende kan der på det
arbejdsretlige område iagttages en betydelig vækst i arbejdsopgaver, der
implicerer internationale dimensioner og relationer.
Center for arbejdsmiljø og arbejdsskader er,især hvad angår arbejdsmiljødelen,præget
af internationalisering i den forstand,at arbejdsmiljøområdet i
vidt omfang er EU-reguleret, om end der gives et betydeligt nationalt spillerum
for den praktiske og organisatoriske implementering af arbejdsmiljøpolitikken.Samlet
er der dog en betydelig international aktivitet på dette
område.
Ydelsescentret er kun i begrænset omfang præget af internationalisering.
Regulering af arbejdsløshedsforsikringen er primært et nationalt anliggende,
om end EU-samarbejdet fordrer, at EU-borgere har mulighed for at
opnå arbejdsløshedsunderstøttelse i Danmark.I tilknytning til disse regler er
der en række internationale opgaver knyttet til EU-samarbejdet.
Tilsvarende er Center for aktiv beskæftigelsespolitik først og fremmest
præget af national regulering, og de internationale relationer er i den forstand
begrænsede. I det omfang man kan tale om internationalisering her,
slår det først og fremmest igennem som erfaringsudveksling mv. med forvaltninger
i andre lande eller i EU-bureaukratiet.
Som det fremgår af ovenstående, er det altså værd at understrege, at selv
om ministeriets ressort på mange områder kan siges at have oplevet en betydelig
internationalisering især i tilknytning til EU de seneste tyve år,så er det
stadig sådan, at de fleste arbejdsmæssige ressourcer bruges på opgaver, der
først og fremmest har sit udspring i en national kontekst.Der er altså grænser
for internationaliseringens gennemslag.
Samtidig er det også tydeligt, at selv om forvaltningen er blevet mere
knyttet til internationale organisationer,så er en del af den indsats,der gøres
i forhold til det internationale område, rettet mod at reducere konsekven-
175