Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ing af den responsive stat f.eks.ses ved forekomsten af udenlandske konkurrenter,leverandører
og brugere/kunder.
Med dette lidt bredere udgangspunkt skal vi se nærmere på internationaliseringens
former,dens omfang og udbredelse i den samlede offentlige sektor.
Undersøgelsen af internationaliseringens former er eksplorativ, og vi
bygger her på interviews med ledere i et mindre antal statslige,amtskommunale
og kommunale forvaltninger og institutioner. 1 Her gives internationaliseringen
lidt kød og blod,og der gives eksempler på internationalisering i
forbindelse med offentlige organisationers produktionsliv og de forskellige
statsmodeller. Denne undersøgelse danner derved også baggrund for den
efterfølgende kvantitative undersøgelse af internationaliseringens omfang
og udbredelse. Her bygger vi på en omfattende spørgeskemaundersøgelse,
der er gennemført i hele den offentlige sektor. 2
INTERNA TIONALISERINGENS MANGE FORMER
opgave rne bestemmes inte rnationalt
Opgave- eller beslutningsinternationalisering er vel den klassiske opfattelse
af internationalisering og spiller også en ganske stor rolle i mange offentlige
organisationer. Organisationer som f.eks.Miljøstyrelsen,Statens Bilinspektion
og Registertilsynet er alle beskæftiget med regulerende opgaver og
arbejder her i vid udstrækning efter regler,der er fastsat i internationale fora.
Men nok så interessant har internationaliseringen af opgaverne haft forskellige
konsekvenser for de tre organisationer.Af de tre nævnte er Miljøstyrelsen
den organisation, der i størst grad lever og ånder internationalt, fordi
forureningen ikke respekterer landegrænser. Bilinspektionen arbejder ganske
vist ud fra EU-direktiver, men har i øvrigt et meget dansk marked.Det
samme kan siges om Registertilsynet, som samtidig er et eksempel på en
klassisk opbygget regulerende organisation, der kan administrere danske
såvel som internationalt fastsatte regler, uden at det nødvendigvis gør den
store forskel.Eksemplerne peger på,at internationalisering ikke nødvendigvis
får ensartede konsekvenser,og at forandringsimpulser fra det internationale
samfund løber sammen med andre forandringsimpulser. Det vender vi
tilbage til.
98