Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

eløb skal relateres til det faktum,at landbruget ved forrige århundredskifte
stod for 89% af landets udførselsværdi, og et kvart århundrede senere stadig
82% (Fink, 2000: 295;Johansen, 1985,tabel 4.1 og 9.2).
Statskonsulenterne var ansat under Landbrugsministeriet og virkede ude
på de væsentligste eksportmarkeder for fremme af afsætningen af danske
landbrugsprodukter. De indsamlede markedsinformationer gennem presse
og parlamentsdebatter og gennem tætte relationer til importører, grossister
og landbrugsministerier.Oplysningerne blev sendt hjem til det danske landbrugsministerium,som
videresendte disse til landbrugsorganisationerne og
Udenrigsministeriet.Formelt set var statskonsulenterne knyttet til de diplomatiske
repræsentationer, men refererede til Landbrugsministeriet og var i
øvrigt tæt knyttede til landbrugets organisationer, der betragtede statskonsulenterne
som landbrugets udsendte. Den første statskonsulent var Harald
Faber, der i 1888 blev udsendt af den dengang førende landbrugsorganisation,
Landhusholdningsselskabet.Ved ministeriets oprettelse i 1896 overgik
hans ansættelse hertil. Senere ansattes yderligere en konsulent for Østersørandstaterne
og Rusland,og i 1919-20 blev antallet af statskonsulenter udvidet
til Tyskland og USA i bestræbelserne på at finde nye markeder under
indtryk af de usikre afsætningsforhold efter 1.Verdenskrig (Just, 1992a: 40).
Den væsentligste hjemlige ekspertise,for så vidt angår landbrugets udførsel,
var Erhvervsdirektoratet.Allerede i 1918 var det blevet oprettet som et
udførselskontor, men med den tidligere præsident for Landbrugsraadet,Th.
Madsen-Mygdal som stærk landbrugsminister blev det omdannet til et
direktorat,hvorigennem Madsen-Mygdal kunne videreføre sin erhvervspolitik.Det
bekom ikke altid de gamle venner i Landbrugsraadet,ikke mindst
fordi lederen af direktoratet,kontorchef Viggo Helsted,med direkte reference
til ministeren gerne ville optræde meget selvstændigt over for landbruget
(Helmer Pedersen, 1979).Som et svar på de stigende afsætningsproblemer
efter krigen var Erhvervsdirektoratet en drivende kraft i – inspireret
af statskonsulenternes tilbagemeldinger – at gennemføre en række skærpelser
af kvalitetskontrolarbejdet.
Fra omkring 1920 havde man organisatorisk fastlagt en struktur med
Landvæsenskontoret, som tog sig af de indenlandske spørgsmål, mens
Udførselskontoret/Erhvervsdirektoratet varetog det eksportrelaterede. I
1922 kom der et særligt Jordlovskontor til,som varetog både de administrative
og udførende opgaver for Statens Jordlovsudvalg i forbindelse med
udstykninger (Fink, 2000: 303-310).Samlet set var der dog tale om et departement,der
ligesom de øvrige ministeriers var meget fåtalligt bemandet og
136