Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tralforvaltninger (typisk rådhusforvaltningen, N=783). Stikprøven omfatter institutionsniveauet
i staten (f.eks. universiteter og læreanstalter, museer mv., N=68),
amterne (f.eks. hospitaler, N=106) og kommunerne (f.eks. plejehjem og biblioteker,
N=517) samt en række halvoffentlige organer. Svarprocenterne er for statsforvaltningen
65 pct., for amtskommunale forvaltninger 71 pct. og for kommunale
forvaltninger 56 pct. Undersøgelsen af institutionerne er del af en stikprøveundersøgelse,
hvorfor det i princippet er umuligt at estimere svarprocenten for enkeltsegmenter
i stikprøven. Svarprocenten for hele stikprøven er 43 pct. Den er formentlig
en del højere for almindelige offentlige institutioner, da meget tyder på,
at en række halvoffentlige/halvprivate organisationer ikke var relevante for undersøgelsen.
3 Det kan ikke udelukkes, at konklusionen skal tages med et gran salt, for der kan
være en del optisk illusion, der forvrænger billedet. Det er således klart en mulighed,
at man i kommunerne administrerer mange regler som godt nok er danske,
men som startede som EU-direktiver. For kommunen kommer de dog bare fra
oven, fra staten.
4 Ved-ikke-procenterne og de mange manglende besvarelser kan siges at introducere
en betydelig usikkerhed i fortolkningen. På den anden side var der i skemaet
efter det første spørgsmål om internationalisering angivet, at hvis man ikke mente,
at internationalisering var et fænomen af nogen betydning overhovedet, kunne
man overspringe de efterfølgende spørgsmål. Manglende besvarelse er derfor taget
som udtryk for manglende internationalisering. Som et kuriosum, der understøtter
konklusionerne, kan der også peges på, at ved-ikke-andelen og manglende
besvarelser på spørgsmålet er støt stigende, jo længere vi kommer ned i det politisk-administrative
hierarki.
5 Det skal understreges, at den efterfølgende diskussion naturligvis er afhængig af,
hvorledes man indplacerer de enkelte dimensioner i grupper. F.eks. kan man argumentere
for, at vidensudvikling og medarbejdere med en international baggrund
er dimensioner med tæt tilknytning til produktionssystemet. Det kan heller ikke
udelukkes, at respondenterne i besvarelsen af teknologispørgsmålet i virkeligheden
kan have haft kontorrelateret IT som udgangspunkt. Endelig kan der være en systematisk
tendens til at undervurdere internationaliseringens betydning i produktionssystemet,
fordi respondenterne er top-ledere, der nok i mange tilfælde har en
relativ stor afstand til pågældende organisations konkrete arbejde.
6 Igen kan det være muligt, at en optisk illusion gør disse forskelle større, end de i
realiteten er.
127