Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

på Christiansborg,således at der var tillid til,at han også ville kunne varetage
forbrugernes interesser. Samtidig var det fra statsministerens side udtryk for
en forfremmelse.
Sammenfattende kan det konstateres, at den største organisatoriske
ændring,som EF-medlemskabet udløste, var oprettelsen af Direktoratet for
Markedsordninger. Det var et brud med den hidtidige administrative organisation,
idet man derved gik væk fra delegeret administration af den
markedspolitiske del af landbrugspolitikken.Formelt set blev landbrugsforvaltningen
organiseret som et konsulterende bureaukrati,men reelt var den
snarere at betragte som et korporativt bureaukrati. Denne konklusion uddybes
i næste afsnit.
Korporativt bureaukrati som forvaltningsmodel i landbrugsforvaltningen
svækkedes noget i løbet af 1990’erne,hvor ministeriet tog konsekvensen af,
at Den Fælles Landbrugspolitik har indvirkning på næsten alle dele af
departementets arbejde.Med en koncernmodel skabtes bedre mulighed for,
at departementet kunne koncentrere sig om politikformulering og sagsforberedelse,
medens de rene administrative funktioner blev lagt ud i særlige
direktorater.
organ i sat i onernes p lac e ri ng
i forhold til administratione n
I forbindelse med omorganiseringen af ministeriet i 1972-73 blev der nedsat
et 17-mands rådgivende udvalg,§2-udvalget,som skulle rådgive landbrugsministeren
før møderne i EF’s Ministerråd og rådgive om administrationen
af Den Fælles Landbrugspolitik i Danmark. Udvalgets medlemmer repræsenterede
Landbrugsministeriet (to medlemmer),Industriministeriet (to
medlemmer), Dansk Industri (to medlemmer), Det Danske Handelskammer
(to medlemmer),Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (et medlem),Forbrugerrådet
(et medlem) og landbrugsorganisationerne (syv medlemmer)
(Lov nr. 595, 1972 om administration af Det europæiske Fællesskabs forordninger
om markedsordninger for landbrugsvarer).
Efter kraftigt pres fra landbruget fik de ministerielle repræsentanter ikke
stemmeret, hvorved landbrugsorganisationerne fik et flertal med syv ud af
tretten stemmeberettigede (Buksti, 1983).
Selve §2-udvalget er dog langt fra det eneste forum, hvori landbruget kan
påvirke de landbrugspolitiske beslutninger. Landbruget er dybt involveret i
beslutningsprocessen, og det faktum, at §2-udvalget ikke har nogen formel
146