Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

være baseret på formelle juridiske instrumenter.Heraf udtrykket den hierarkisk-symbolske
internationaliseringsmekanisme.
Der produceres dog også en stor mængde andet materiale, der ikke har
den stærke karakter som peer-review og bench-mark-rapporter. Denne
semi-akademiske litteratur har mere karakter af en slags tænketanksdokumenter,der
under særlige omstændigheder kan inspirere nationale embedsmænd
og politikere til at tænke i nye baner.Igen kendetegner denne mekanisme
både interstatslige organisationer som bl.a. OECD og Europarådet,
og private organisationer som f.eks. den Trilaterale Kommission og The
European Round Table of Industrialists. Disse instanser producerer ofte
uopfordret en stor mængde analyser, hvori der udvikles idéer, der eventuelt
kan tjene som løsningsmodeller for den nationalt ansatte embedsmand.
Det internationale niveau fungerer her som en relativ tvangfri inspirationskilde,
der kan give den internationalt orienterede embedsmand en
komparativ vidensmæssig fordel i forhold til kolleger,der ikke anvender disse
kilder (Moravcsik, 1994).Et eksempel er her Transparency International,
der producerer rapporter med sammenlignelige data om gennemsigtighed
og korruption i en lang række nationale forvaltninger, og OECD, der producerer
rapporter om, hvordan en etisk infrastruktur kan opbygges i medlemsstaternes
forvaltninger. Denne type materiale kan blive ganske interessant
for embedsmænd,der sidder og mangler vejledning om,hvorledes de
skal forholde sig til medierne, borgerne eller politikerne i en konkret valgsituation.
3. En tredje internationaliseringsmekanisme kan kaldes markeds-mekanismen.
Som tidligere understreget,er det et ubestrideligt faktum,at embedsmændene
og politikerne fungerer i en international kontekst, der er meget
anderledes end for blot få år siden.En af årsagerne til dette er den omfattende
deregulering og opbygning af nye regelsystemer på internationalt plan.
Denne markedsdannelse vedrører kapital,varer og serviceydelser, men også
borgere, klienter og kunder. Man taler i den forbindelse ikke kun om den
private sektors konkurrencedygtighed på eksportmarkederne,men også om
den offentlige forvaltnings konkurrencedygtighed. Kan forvaltningen producere
den rette ydelse,til rette tid i den rette kvalitet og mængde? Hvis dette
ikke er tilfældet, kan forvaltningen så indrettes til at opfylde disse markedsbetingede
krav?
Det er i besvarelsen af disse spørgsmål, at det bliver relevant at studere,
hvorvidt de nationale forvaltninger, og tæt forbundet hermed,de nationale
velfærdsmodeller, de nationale finansielle systemer, de nationale produk-
28