Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tionen i den danske udformning var fortræffelig.Institutionen blev snart
spredt til en lang række andre lande – næsten som om den var en dansk
invention.En senere ombudsmand har lyrisk kaldt institutionen:„A Gift
from Scandinavia to theWorld“.Udsagnet om,at „the Danish office has served
as an important model for many of the numerous Ombudsman institutions
all over the world“, er ubestrideligt (jf.Axmark & Gammeltoft-Hansen,
1995).Bagved aner man også,at de skandinaviske velfærdsstater efter 2.verdenskrig
har haft en legitimerende modelrolle i dele af den øvrige verden.
AFSLUTNING – INTERNA TIONALISERING
GENNEM 1 000 ÅR
Pointen med dette kapitel er først og fremmest at erindre om, at internationalisering
ikke i sig selv er noget nyt.Det,vi i dag kalder internationalisering,er
tværtimod en integrerende del af det særligt europæiske,der gjorde,
at Europa på nogle få århundreder drev modernitetens teknologiske,organisatoriske,økonomiske
og militære udvikling frem.Herved banedes bl.a.vejen
for globaliseringen.Uden at være opmærksom på internationaliseringens –
eller rettere her europæiseringens – betydning for,hvad der lidt selvsmagende
er kaldt det europæiske mirakel, er man ikke i stand til at vurdere nutidens
forvaltningsinternationalisering,herunder hvilke proportioner den
har,og hvilke særtræk den måtte have i sammenligning med fortiden.Kapitlet
her danner således baggrund for læsningen af de øvrige kapitler i bogen.
Romerkirken udgjorde frem til reformationen den vigtigste ramme for
internationalisering af både forvaltningsuddannelse,forvaltningskarrierer og
forvaltningsmæssig know-how. Efter reformationen blev forvaltningsinternationaliseringens
hovedkilde i stedet de store dannelsesrejser til europæiske
universiteter.Men når det drejer sig om uddannelse inden embedsansættelse
og det senere karriereforløb, er vi i Danmark – og det meste af det øvrige
Europa – gået fra internationaliserede forløb frem mod nationale forløb i
det klassiske bureaukratis tidsalder i første halvdel af det 20. århundrede.
Landegrænsernes betydning voksede.
Grænserne blev dog aldrig absolutte. Selv ikke i det lille beklemte Danmark
efter 1864. Selv i den mest nationale tidsalder var en del af forvaltningen
af kultur kosmopolitisk. I udenrigstjenesten bevaredes en aristokratisk
og kosmopolitisk elitekultur,længe efter at embedsmænd i andre ministerier
var begyndt at blive rekrutteret fra brede lag af befolkningen (Knudsen,
2000a).
54