Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

stræbte mod at gøre sig så ressourcemæssigt,herunder uddannelsesmæssigt,
uafhængige og stærke som muligt. Grænserne mellem staterne var nu klarere
definerede og forbindelserne hen over dem mere regulerede, bl.a.gennem
det nu permanente diplomati. Diplomatiet blev mere og mere en særlig
enklave, der bevarede mere af den fælleseuropæiske kultur end den øvrige
forvaltning.
UDDANNELSESMØNSTRETS N A TIONALE P ARENTES
Den gradvise opbygning af grænser mellem staterne og uddybningen af forskellene
pegede logisk hen mod,at også de nationale grænser for embedsmænds
uddannelser og karrierer blev højere.
Indfødsretten,som faktisk blev inventeret i København i det oldenborgske
monarki i 1776,bl.a.som reaktion på de mange embedsmænd af tysk oprindelse
og Struenseetiden,indvarslede, at forvaltningerne med tiden skulle
gøres afhængige af patriotisme og efterhånden også bundet til det nationale.
Andelen af tyskere født uden for den danske konges besiddelser var da også
højere frem til Struensees fald i 1772 end senere (Gøbel, 2000: 41). Men for
Gehejmestatsrådets 3 og andre vigtige statsorganers vedkommende er det
faktisk først fra 1848, at den nationale rekruttering tages rigtigt alvorligt
(Gøbel, 2000: 39). I enevældens storhedstid havde det gjaldt, at jo højere
man kom i hierarkierne, jo højere var andelen af mænd født uden for riget
(Gøbel, 2000: 43). Særlig udenrigstjenesten var præget af udlændinge
(Gøbel, 2000: 44).
Da det i det meste af Europa var næsten umuligt for andre end adelige at
blive topembedsmænd, bliver „udlændinge“ i denne sammenhæng også
næsten synonymt med adelige. Kampen for fordanskning af forvaltningen
var derfor også en kamp for at gøre det lettere for borgerlige også at opnå de
absolutte topposter. Under Napoleonskrigene gik fordanskningen af forvaltningen
stærkt frem, men først i 1847 gled den sidste norskfødte ud af
dansk centraladministration (Gøbel,2000:47).Tiden omkring 1848-64 markerede
den endelige fordanskning af regering og forvaltning. Udviklingen
mod en nationalisering af uddannelse og karriererne gik langsommere end
nok normalt formodet.Men den gik sikkert.
“Le grand Tour“ var for længst sygnet hen.Det var i det danske rige sket
noget hurtigere end andre steder, fordi der her forbavsende tidligt var en
omfattende borgerlig rekruttering til embedsmandskorpset. Dels skyldtes
det en bevidst politik hos flere konger,som ikke ønskede at være så afhængi-
46