Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kunne komme til at stå i modsætning til teoremet om økonomisk vækst og
kravet om forsyningssikkerhed.Var afgiften blevet indført på EU-niveau,ville
den have markeret en betydelig integration på området og mindsket
medlemslandenes mulighed for enegang.Den blev imidlertid ikke vedtaget,
heller ikke i en afsvækket form,hvor en række energiintensive industrier
blev fritaget fra afgiften.Kompromiset blev,at industrien gik med til frivillige
reduktioner mod,at afgiften blev opgivet (Jachtenfuchs, 1996: 100 ff., 146
f og 178 ff.;Skjærseth, 1994).
I Danmark blev afgiften vedtaget.Kritikken af den peger på,at netop fordi
den ikke blev gennemført på europæisk plan, virker den konkurrenceforvridende
til ugunst for dansk industri.Altså et traditionelt vækstorienteret
argument,hvilket naturligvis ikke gør det mindre legitimt.
På FN-topmødet i Kyoto skete der en yderligere konkretisering af miljømålsætningen
med konsekvenser for energiområdet. Protokollen tillod, at
en gruppe lande indbyrdes fordelte deres forpligtelse til at begrænse udledningerne.
EU skal samlet nedbringe udledningen med 8% i forhold til
omfanget i 1990.Ved den efterfølgende fordeling af kvoterne i EU tegnede
Danmark sig for at reducere udledningen af drivhusgasser med 21% inden
2012. Med hensyn til CO 2
-udledningen er procentsatsen sat til 20 (Energistyrelsen,
1999b:afsnit 1.2; 2000;Grubb, 1999: 118, 122 ff.).
Overgangen fra nationalisering til internationalisering af energipolitikken
trak Energiministeriet ud af offentlighedens skarpe søgelys,som,især i kraft
af konflikterne omkring naturgassen,havde hvilet på det frem til slutningen
af 1980’erne. Hvor det unge ministerium havde styrket nationaliseringen,
flyttede internationaliseringen fokus væk fra de hidtidige konfliktpunkter,
som f.eks. omfanget af statens rolle i energiforsyningen. På det formelle
ministerielle plan var der ikke længere brug for en høj profil.Det sås både i
ministerudnævnelserne og i Folketingets Energipolitiske Udvalg.
Ministeriets „skæbne“ i henholdsvis 1990, 1994 og 2001 er karakteristisk
for forståelsen af den politiske sammenhæng,det indgår i.I 1990 blev den
konservative Anne Birgitte Lundholt udnævnt som dobbeltminister med
ansvar for industri og energi.Da ministeriet igen blev en del af et dobbeltministerium,
denne gang med socialdemokraten Svend Auken som minister,var
det sammen med miljøet.En del tyder på,at energien er prioriteret
lavest i begge sammenhænge,men under alle omstændigheder var skiftet fra
industri til miljø i tidens ånd.Det var hverken den billige energi eller forsyningssikkerheden,
der blev prioriteret politisk; det var miljøet. Heri ligger
ingen modstilling af industri og rent miljø.Generelt har dansk industri – i
195