Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Samtidig er det imidlertid også værd at bemærke,at internationaliseringsdimensionen<br />
for så vidt ikke er af nyere dato på det arbejdsmarkedspolitiske<br />
område.Dels er der en lang tradition for,at arbejdsmarkedsforhold tages op i<br />
internationale fora. Dette gør sig eksempelvis gældende i forhold til ILO,<br />
der siden sin etablering i 1919 har været beskæftiget med udvikling af arbejderrettigheder.<br />
Dels er arbejdsmarkedsudviklingen i Danmark siden industrialiseringen<br />
i slutningen af 1800-tallet blevet sammenlignet med udviklingen<br />
i de lande, som Danmark traditionelt konkurrerer med.Lønudviklingen på<br />
arbejdsmarkedet er eksempelvis aldrig blevet betragtet som alene værende<br />
et nationalt anliggende. Lønudviklingen i andre lande har derimod ofte<br />
været en direkte eller indirekte parameter,når forvaltningsaktørerne – hvad<br />
enten der er tale om ministerier eller partsorganisationer – har skullet forhandle<br />
om konkrete lønstigningstakter. Endelig har der traditionelt altid<br />
været en vis vandring blandt arbejdstagerne til og fra Danmark,hvilket igen<br />
er med til at understrege arbejdsmarkedets internationale karakter.<br />
Disse forhold understreger således, at internationalisering for så vidt ikke<br />
er noget nyt fænomen for den danske arbejdsmarkedsforvaltning.Dette sætter<br />
spørgsmålet på dagsordenen om,hvori det nye ved internationaliseringen<br />
består (i fald der er noget nyt)? Det er bl.a.det spørgsmål,som dette kapitel<br />
forsøger at besvare.<br />
Strukturen i kapitlet er i øvrigt som følger. 2 I næste afsnit redegøres for<br />
hovedtrækkene i det,der kaldes den danske arbejdsmarkedsmodel.Hensigten<br />
er her at skitsere grundtrækkene i den arbejdsdeling, som historisk har<br />
eksisteret mellem staten og arbejdsmarkedets parter, idet denne arbejdsdeling<br />
udgør grundlaget for, hvordan arbejdsmarkedsforvaltningen er organiseret.Samtidig<br />
er det målet med dette afsnit at tematisere, hvordan en betydelig<br />
del af arbejdsmarkedsforvaltningernes reaktioner over for forskellige<br />
former for internationaliseringspres har været rettet mod at sikre den danske<br />
arbejdsmarkedsmodels „overlevelse“ og fortsatte eksistens.<br />
Efterfølgende fokuseres mere direkte på den statslige forvaltning af det<br />
arbejdsmarkedspolitiske område. Emnet, som her bringes på banen, er<br />
Arbejdsministeriets internationale relationer, som de har set ud de sidste<br />
årtier,og sådan som de kommer til udtryk efter omdannelsen af Arbejdsministeriet<br />
til det nuværende Beskæftigelsesministeriet.I første omgang introduceres<br />
der til forvaltningsstrukturen i ministeriet.Herefter lægges fokus på<br />
at beskrive og analysere forvaltningens relationer til internationale organisationer<br />
som ILO, OECD, Europarådet mv. Spørgsmålet,som søges besvaret<br />
her, er hvilken rolle disse internationale organisationer spiller i forhold til<br />
157
Change language