Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

organ i satorisk l æ ri ng
I og med at Landbrugsministeriet havde overladt hovedparten af den internationalt
orienterede forvaltning til landbrugets organisationer, var kendskabet
til EF yderst begrænset i departementet i begyndelsen af 1970’erne.
Omvendt i landbruget,som allerede i 1967 oprettede Landboorganisationernes
Fællesmarkedssekretariat med den senere direktør i Landbrugsraadet,
Kjeld Ejler, i spidsen.På Mejerikontoret i Århus opbyggedes også en stor
kompetence omkring indretningen af EF’s markedsordninger på mælkeområdet.Landbruget
havde på den måde placeret sig stærkt i billedet til at fortsætte
linjen med at monopolisere afsætningsområdet og informationer i
relationer hertil.En opgørelse fra 1969 viser, at departementet på det tidspunkt
bestod af 51 jurister og 7 økonomer (Bet. 786/1976,s.145).Landbrugets
organisationer så helst ikke, at der blev ansat f.eks.agronomer, og departementschefen
var helt enig:Der var konsensus om,at ministeriet helst skulle
koncentrere sig om de juridiske aspekter (Nielsen, 1973: 85).
Med den politisk valgte model måtte departementschefen nødtvungent
gå i gang med at ansætte nye personalegrupper og opruste på markedsområdet
(Just, 1992b: 18).Da ministeriet derfor skulle forberede sig på de mange
nye markedsordninger,blev der udstationeret flere medarbejdere på Mejerikontoret
for at blive „oplært“. I øvrigt sikrede mejerierne sig at få overdraget
administrationen af interventions- og tilskudsordninger på mejeriområdet,og
det blev dermed den eneste organisation,der formåede at komme til
at forvalte EF-ordninger.
Den kommende direktør for Direktoratet,V. Begtorp, var også sammenmed
andre embedsmænd på flere studiebesøg i Holland,Tyskland og
England for at se, hvordan de der administrerede eller havde tænkt sig at
administrere markedsordningerne.Det viste sig at være meget ressourcekrævende
modeller,og i stedet valgtes en enhedsorganisation for alle markedsordninger
og med en udstrakt brug af edb til at styre eksportstøtte,licenser
osv.På den måde kunne direktoratet klare sig med omkring 110 ansatte,selv
om Finansudvalget var blevet præsenteret for en ansøgning på 230 stillinger
(Just, 1992b:24).
Der findes ingen opgørelse over de ansattes uddannelsesmæssige baggrund
i ministeriet p.t. Men der er ingen tvivl om, at de cirka 100 ansatte i
departementet nu repræsenterer en langt bredere baggrund end kun jura.
Der er heller ingen opgørelser over, hvor stor en andel af de ansatte der har
opholdt sig i Bruxelles eller på anden måde har haft internationaliseringen
tæt inde på kroppen.Tidligere interviews antyder, at et ophold ved f.eks.
152