Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 4.7.
Internationalisering vedrører mest EU? Pct.
VED I K K E/
JA NEJ IKKE BES V ARET
Kommunale institutioner
Kommunale forvaltninger
Amtskommunale institutioner
Amtskommunale forvaltninger
Statsinstitutioner
Direktorater, styrelser
Departementer
7 17 78
19 9 72
11 19 72
31 33 36
15 32 53
50 26 24
64 20 16
gennem internationale netværk,fora og kanaler.Så fremstår der konturerne
af en forvaltning,der i modsætning til amterne og især kommunerne lever i
en noget anderledes verden.
EU er en del af dette billede.Af tabel 4.7 fremgår to ting. For det første
spiller EU en stærkt stigende rolle,jo mere vi nærmer os forvaltningens top.
For det andet har EU større betydning på forvaltningsniveau end på institutionsniveau.
6
Dette peger frem mod næste tema.Alle disse forskelle er hidtil behandlet
som forskelle mellem stat,amter og kommuner.Men der er formentlig også
en sammenhæng til,hvilke opgaver forvaltningen varetager.Vi skal derfor se
nærmere på,hvorledes internationaliseringen tager sig ud på forskellige sektorområder.
inte rnationalise ringens udbre de lse på politikområde r
Man kunne fristes til at konkludere på forhånd,at visse opgaver i sin natur er
lokale, mens andre er nationale – og det er så de sidste, der måske kan få et
større eller mindre strejf af internationalisering.Men det er ikke sikkert,at
tingene nødvendigvis hænger sammen på den måde.Sociale opgaver – f.eks.
daginstitutioner for vanskelige børn eller plejehjem – kan virke meget lokale,som
noget der nødvendigvis må løses i lokalsamfundet.Men det er ingen
naturlov.Plejehjemmet kan drives af et multinationalt selskab,og visitation
af vanskelige børn kan ske efter internationalt fastsatte regler. Forsvar kan
siges at være en national opgave, men i det omfang Danmark deltager med
styrker i internationale brigader, mister forsvaret sin „naturlige“ nationale
116