Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

noter
1 Martin Marcussen, Karsten Ronit, Bengt Jacobsson, Torben Beck Jørgensen og
Johan P. Olsen skylder jeg tak for konstruktive bemærkninger til tidligere udkast
til dette kapitel.
2 Det bemærkes, at termen embedsmand her anvendes anakronistisk. Den slog først
igennem i dansk sprogbrug i løbet af 1700-tallet. Indtil da talte man om f.eks. kongens
tjenere.
3 Gehejmestatsrådet var under enevælden det centrale regeringsorgan med ansvar
for den globale politiske rådgivning af majestæten. Heri sad nogle få gehejmestatsministre
med stor erfaring. Da kongen var enevældig, var det formelt set helt op
til kongen, hvor meget og hvordan han ville bruge sine gehejmestatsministre, og
der er i perioder eksempler på, at en konge negligerer Gehejmestatsrådet – typisk
med uheldig politik til følge. Forhandlingerne i Gehejmestatsrådet foregik i den
sene enevælde skiftevis på dansk og tysk, alt efter emnet.
4 Der kan dokumenteres dansk deltagelse i al fald i Bordeaux 1895, Paris 1904, Liège
og London 1905, London og Genève 1906,Wien 1908, Berlin 1910 og Antwerpen
1913 (Knudsen, 1985).
56