Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Det er paradoksalt,at de to mennesker, som i perioder under den tyske
besættelse fik den største indflydelse på Danmarks skæbne og internationale
stilling,var en halvsvensker og en halvtysker,henholdsvis Udenrigsministeriets
direktør og lederen af departementsstyret,den ambitiøse Nils
Svenningsen,og gesandten i Washington,Henrik Kauffmann.Begge blev
først som voksne danske statsborgere.Den ekstravagante kosmopolit Kauffmann
var født som tysk statsborger og tilbragte det meste af sit liv uden for
Danmark (Lidegaard, 1999).
Samtidig med at personinternationaliseringen mindskedes,steg kommunikationsmidlernes
omfang og hurtighed mellem landene. I stedet for personinternationalisering
kom en voksende organiseret internationalisering.I
f.eks. private – det hedder på nu-danglish „non-governmental“ – professionelle
og kulturelle organisationer.Ofte meget sektorspecifikke.Men også
efterhånden i egentlige mellemstatslige organisationer.
Som nævnt er der egentlig heller ikke i sig selv noget helt nyt i det. Middelalderens
Romerkirke skabte indtil reformationen en fælleseuropæisk
organisatorisk ramme for udspredning af know-how. Men nu er forvaltningsinternationaliseringen
spredt over en lang række internationale,specialiserede
organisationer.Specialiseringen er ikke en egenskab ved internationaliseringen
i sig selv, specialiseringen er et træk ved moderniteten,som
naturligvis også må afspejles i internationaliseringen.
Siden 1945 er det westfalske statssystem for alvor blevet udfordret. Den
klassiske suverænitetsforestilling er blevet anfægtet.Suveræniteten er modificeret,og
der er opbygget nye typer mellemstatslige organisationer.Selv om
mellemstatslige organisationer også kendtes før 1945, så har de efter 1945
ikke alene fået et langt større omfang,men også en langt mere indgribende
rolle i forhold til den enkelte stat.Vi ser også tegn på,at rejseri (interrailgenerationen),
den forberedende forvaltningsuddannelse (f. eks. med
ERASMUS-studieophold) og den efterfølgende forvaltningskarriere med
en pendlen mellem nationale institutioner og internationale organisationer
skaber en personlig (gen-)internationalisering (jf.Jensen & Olsen, 2000).
55