Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tiske dagsorden i Europa, hvilket har bevirket, at den danske landbrugsforvaltnings
internationale omgivelser er under forandring.
I dette kapitel har vi analyseret, hvorledes disse skift i landbrugsforvaltningens
internationale omgivelser har indvirket på dens organisatoriske
struktur. Med andre ord har vi undersøgt, om der er nogen direkte kausal
sammenhæng mellem karakteren af dens internationale omgivelser og den
nationale forvaltningsstruktur.
Vi har kunnet konstatere, at der ikke er en direkte kausal sammenhæng.
Derimod er skift i de internationale omgivelser en faktor, som kan sætte en
forandringsproces i gang.Nationale magtforhold er den afgørende faktor i
udformningen af forvaltningsstrukturen. 1930’ernes krise og de deraf følgende
importbegrænsninger på landbrugseksportmarkederne nødvendiggjorde
en omfattende regulering. Landbrugets organisationer var på grund
af erhvervets centrale samfundsøkonomiske betydning i stand til at påvirke
forvaltningsstrukturen.Det faktum,at den øvrige del af statsadministrationen
forholdt sig passivt i udformningen af landbrugsforvaltningen,bevirkede,at
landbruget stod stærkt og kunne gøre delegeret administration til den
dominerende forvaltningsmodel i landbrugsforvaltningen.
I forbindelse med Danmarks medlemskab af EU blev landbrugsforvaltningens
omgivelser ændret drastisk.Landbruget havde ikke samme magtpotentiale
denne gang,og landbruget var internt splittet.Udformningen af
landbrugsforvaltningen påkaldte sig også andre dele af statsadministrationens
opmærksomhed,idet de havde interesser på spil.Landbruget mistede ansvaret
for den daglige administration af landbrugsordningerne,men havde i den
korporative forvaltningsmodel en betydelig kontrol med forvaltningen.
Landbrugsaftalerne i GATT’s Uruguay-runde har ikke haft større effekt
på den danske landbrugsforvaltning,idet den igangværende liberalisering af
verdensmarkedet for landbrugsvarer ikke har ført til en deregulering af det
europæiske marked.Tilpasningerne til GATT-aftalerne har blot ført en
mere intens regulering af landbruget med sig,og disse nye reguleringer kunne
godt rummes inden for den eksisterende forvaltningsstruktur, blot den
blev tilført flere administrative ressourcer. Noget anderledes forholder det
sig med det forøgede internationale fokus på fødevarer. Effekterne på landbrugsforvaltningens
struktur har dog været markant anderledes i Danmark
end i EU. Hvor man i EU (og Storbritannien) adskilte landbrugs- og fødevareforvaltning,sammenlagde
man dem i Danmark.Forklaringen på,at man
i Danmark har valgt en anderledes løsning, skal i høj grad søges i pres fra
Landbrugsraadets side,men også i regeringsinterne forhold.
154