Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

det i udgangspunktet nødvendigt at holde sig den skitserede arbejdsdeling
mellem staten og arbejdsmarkedets parter for øje.Denne arbejdsdeling,som
ofte også tematiseres som forholdet mellem aftaler og lovgivning i den danske
arbejdsmarkedsregulering (Knudsen & Lind, 1999), udgør nemlig en
væsentlig baggrundsfaktor for forståelsen af den måde, som det ydre internationaliseringspres
håndteres på af den danske arbejdsmarkedspolitiske forvaltning.
I forhold til problemstillingen om internationaliseringen af det arbejdsmarkedspolitiske
felt slår den særlige arbejdsdeling mellem staten og
arbejdsmarkedets parter igennem på to måder.
For det første fordrer en analyse af internationaliseringen,at der ikke alene
fokuseres på den statslige (offentlige) forvaltnings internationalisering,som
denne f.eks. kommer til udtryk i internationaliseringstendenser i Beskæftigelsesministeriet.
I og med regelproduktionen og regelforvaltningen i
Danmark i vidt omfang varetages af arbejdsmarkedets parter gennem det
kollektive aftalesystem, er det også nødvendigt at se på de internationaliseringstendenser,der
gør sig gældende blandt disse aktører.
For det andet slår den danske models særlige kendetegn også igennem i
forhold til den måde, som aktørerne – hvad enten der er tale om parterne,
eller den statslige forvaltning repræsenteret ved ministeriet – håndterer
internationaliseringstendenser på.Som det vil fremgå senere i dette kapitel,
opfattes en række af de udviklingstræk,som gør sig gældende i international
sammenhæng,som problematiske tendenser set i forhold til den danske aftalemodels
særlige karakteristika.En del af forvaltningernes indsats – hvad
enten det mere snævert er den statslige forvaltning eller mere bredt parternes
„forvaltning“ – er rettet mod at forhindre, at internationale initiativer
rammer „skævt ind“ i den danske arbejdsmarkedsmodel. Dette gør sig
eksempelvis gældende i forhold til det internationale arbejde i ILO, hvor
Danmark både historisk og aktuelt er varsom med at ratificere nye såvel som
gamle konventioner, netop fordi det giver problemer i forhold til den danske
aftalemodel. Men det vendes der mere specifikt tilbage til senere. Et
væsentligt aspekt af denne diskussion vedrører også spørgsmålet, om internationaliseringen
på længere eller kortere sigt vil forrykke nogle af de klassiske
balancer i den danske aftalemodel, trods nogle af aktørernes forsøg på
at hindre en sådan udvikling.
160