Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

disse institutioner dateres til besættelsestiden (Knudsen, 2000b). Men også
Administrationskommissionen af 1960, der dyrkede departements-direktoratsmodellen,
arbejdede under inspiration fra Sverige. Sverige har ikke
ministerstyre,og ministerniveauet var og er helt adskilt fra den daglige sagsbehandling
i styrelserne. I 1955 havde Norge under en lignende svensk
påvirkning arbejdet sig hen mod en departements-direktoratsmodel.
Efterkrigstiden førte til et gennembrud for angloamerikansk påvirkning.
Megen inspiration kom via det nydannede OEEC eller direkte fra USA.
Det drejede sig om produktivitetsfremme, teknologiudvikling,forskningsstøtte,
nye management-metoder, egnsudvikling, byplanlægning, regionplanlægning
og efterhånden landsplanlægning. Man talte om uddannelse
som investering,uddannelsesøkonomi,forsvarsøkonomi,energiøkonomi
og udbygning af infrastrukturen – et nyt begreb oprindeligt stammende fra
amerikansk militærterminologi. Det var opgaver og problemkredse,der var
fremmede for mange politikere og traditionelle jurister.Egentlig var økonomerne
heller ikke godt forberedte på disse områder, men de var alligevel
ofte de første til at gribe de nye udfordringer. Dermed øgede de deres jobterritorium
(Knudsen, 2000b: 75).
Et nyt syn på forvaltningspersonalet kom også ind i efterkrigstiden.Også
her var inspirationen angloamerikansk.Lige efter krigen fik Københavns
Kommune,med inspiration fra Skotland,samarbejdsudvalg.Og i 1949 anbefalede
en betænkning oprettelsen af statslige samarbejdsudvalg (Knudsen,
2000a: 88).
I 1950’erne studerede Københavns Kommune og staten igen engelske og
amerikanske ansættelsesteknikker og uddannelse.Tillige så man på personalepleje.Human
ressource tænkning i modsætning til klassisk bureaukratisme
blev fremhævet. I forlængelse heraf blev Danmarks Forvaltningshøjskole
etableret på forsøgsbasis i 1963 for at blive permanent i 1965 (Andersen &
Born, 2001: 50 ff.).
Den angloamerikanske indflydelse kan findes hos enhver nutidig departementschef
med respekt for sig selv.Han slår om sig med udtryk som „hands
on“, „NPM“, „commitment“, „performance“, „turn around“ og „best
practice“.Og han tager på internationale efteruddannelseskurser.
Danmark har imidlertid ikke alene været importør af begreber,teknikker,
institutioner mv.,men også eksportør. Det mest oplagte eksempel på (videre-)
eksport er ombudsmandsinstitutionen. Selv om ombudsmandsinstitutionen
blev hentet af Danmark i Sverige, så lykkedes det især for den første
danske ombudsmand at overbevise en lang række andre stater om,at institu-
53