Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

I analyser af det europæiske samarbejdes historiske og institutionelle
udvikling skelner man ofte mellem negativ og positiv integration (Kelstrup,
1992;Pentland, 1973).Med negativ politisk integration henvises til,at samarbejdet
– og de initiativer det fører til – først og fremmest tager sigte på at
fjerne hindringer for eksempelvis handel (f.eks.toldsatser),fri bevægelighed
for arbejdskraft eller lignende. Når samarbejdet bliver karakteriseret som
værende præget af positiv politisk integration,er det derimod præget af, at
samarbejdet fører til opbygningen af fælles reguleringsprincipper på et givet
område.
Udviklingen af det arbejdsmarkedspolitiske samarbejde i EU kan på
mange måder karakteriseres i forhold til disse to integrationsperspektiver.
For det første er en stor del af EU-initiativerne – i dag såvel som tidligere –
rettet mod at fjerne hindringer for den fri bevægelighed for arbejdskraft.
Mange af disse initiativer er rettet mod at skabe situationer,hvor lønmodtagere
de facto har mulighed for at søge og få arbejde i andre EU-lande. Det
falder i den forstand inden for området negativ politisk integration.For det
andet er der imidlertid også en lang række initiativer, som mere direkte er
rettet mod at forbedre lønmodtagernes rettigheder i almindelighed.Hensigten
med initiativerne er helt eksplicit at opbygge et mindsteniveau for lønmodtagerrettigheder
inden for EU. Disse initiativer falder ind under betegnelsen
positiv politisk integration.Begge typer af initiativer præger og har
præget den politiske dagsorden på det arbejdsmarkedspolitiske område i
EU.
Set med de store europæiske briller kan der fra 1970’erne og op til 2001
skelnes mellem forskellige faser i det europæiske samarbejde omkring
arbejdsmarkedspolitikken.Faser som bl.a.kan karakteriseres i forhold til
samarbejdets intensitet målt på de resultater (f.eks.i form af lovgivning),som
blev konsekvensen.
Der kan lokaliseres i hvert fald fire faser i EU-landenes samarbejde
omkring det arbejdsmarkedspolitiske område,som på forskellig vis har præget
Danmark og den danske arbejdsmarkedsforvaltning (Jensen, 1998).
1. fase:-1975:Ved slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne var
det arbejdsmarkedspolitiske område præget af en række lovgivningsorienterede
initiativer,der på den ene eller anden måde havde til hensigt at forbedre
lønmodtagernes position på arbejdsmarkedet.Resultatet blev bl.a.en række
direktiver, der efterfølgende blev implementeret som lov i Danmark.
Emnerne for disse direktiver var bl.a. ligestilling og ligeløn,informationsog
høringsrettigheder i forbindelse med kollektive afskedigelser og reglerne
169