Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

den ene side ikke at tilslutte sig et forhandlingsresultat, som man i implementeringsfasen
vil begræde, på den anden side at kunne optræde som en
klartunget,men troværdig partner i forhandlinger i EU-regi.
Problemet fik fra starten stor opmærksomhed,og selv om det første udspil
til en løsning først og fremmest lagde vægt på det tværministerielle koordinationsproblem,
viser den valgte konstruktion, at man i høj grad var
opmærksom på problemets mange aspekter. Det var Markedssekretariatet,
der gav bolden op.Forslaget byggede på en ret centraliseret logik (Markedssekretariatet,
1972;jf.Christensen, 1978: 101):
(D)et … (er) af afgørende betydning
• at der i alle EF-organer indtages en konsekvent og velkoordineret
holdning i overensstemmelse med danske helhedsinteresser,
• at denne holdning kan etableres hurtigt og tilpasses hurtigt efter de
foreliggende muligheder.
Det er på denne baggrund enkelt at opridse de krav, der må stilles til den
administrative organisation af Danmarks deltagelse i De europæiske Fællesskaber.
Der må for det første tilvejebringes procedurer, som sikrer, at
der såvel på ministerplan som på administrativt plan følges én linje …
For det andet effektiv og hurtig koordinering af de forskellige synspunkter
og interesser …, med henblik på, at de danske repræsentanter i
de europæiske institutioner hele tiden har klare og velforberedte standpunkter.
Den konstruktion,som forslaget lagde op til,gjorde regeringens fællesmarkedsudvalg,
som allerede havde fungeret i adskillige år, til den enhed, der
fastlagde politik og mandater, og det gav Markedssekretariatet en central
placering som den administrative enhed,der forberedte møderne i regeringsudvalget.
Godt nok skulle der være et parallelt embedsmandsudvalg
med repræsentanter for de centrale økonomiske ministerier og erhvervsministerierne,
men Markedssekretariatet udarbejdede ifølge forslaget alle
oplæg til udvalget og dermed til regeringsudvalget.Samtidig skulle den danske
repræsentation i Bruxelles have en central placering i alle forhandlinger.
For at sikre det skulle chefen for det første have instruktionsbeføjelser over
for alle medarbejdere, uanset hvilket ministerium der havde udsendt dem,
og al kommunikation mellem de hjemlige ministerier og Bruxelles skulle
kanaliseres via Markedssekretariatet.
74