Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

4. For det fjerde præsenterer denne bog et bredt og inkluderende perspektiv
på forvaltningens forandring,da sammenhængen mellem „det internationale“
og „det nationale“ kan give sig til udtryk på mange forskellige
måder. Internationaliseringsprocesser kan således variere alt afhængigt af,
om vi fokuserer på et særligt forvaltningsniveau, en særlig international
udviklingstrend,en særlig sektor eller en særlig tidsperiode. Som tidligere
nævnt forsøger denne bog at indfange denne variationsrigdom ved at inkludere
bidrag,der fokuserer på forskellige dimensioner af forvaltningens virke
og på denne måde muliggør,at vi kan formulere nogle mere generelle konklusioner
om betydningen af internationaliseringsdynamikker. Dette kræver
imidlertid,at vi arbejder med en opfattelse af internationalisering – i
dette tilfælde altså med vægt på forvaltningen – der medtænker såvel det
interstatslige som det transnationale perspektiv.
Dette giver for det første mening,fordi vi dermed kan identificere,hvilke
elementer i den internationale kontekst der har haft en kausal indflydelse på
den offentlige forvaltning i Danmark; for det andet, fordi det eksplicit kan
fremhæves, hvilken betydning „det internationale“ har for den offentlige
forvaltnings strukturer, opgaver og eksterne relationer; og,endelig for det
tredje, fordi vi mere specifikt kan pege på eventuelle kausalmekanismer
inden for de enkelte historiske perioder eller sektorer. På denne baggrund
kan erfaringer fra forskellige områder sammenholdes,og det vil være muligt
at formulere nogle mere generelle antagelser om internationaliseringsdynamikkens
rolle.
Det er klart,at analytisk bredde ikke blot byder på fordele, men også kan
have visse metodiske svagheder indbygget.En fare ved at tage udgangspunkt
i spørgsmålet om,hvorvidt og hvilke konsekvenser „det internationale“ har
for den danske forvaltnings strukturer,opgaver og relationer,er således,at vi
let kommer til at bekræfte en antagelse om, at de pågældende analyseniveauer
er adskilte.Imidlertid er det for længst accepteret af de fleste forvaltningsforskere,
at en sådan skillelinje mellem „international“ og „national“
ikke længere er evident (Christensen, 1981). Et andet faremoment er at
undervurdere, hvorledes de to analyseniveauer spiller sammen. Den stærke
fokusering på den kausale pil „udefra og ind“ kommer således til at overskygge
den vigtige kausale sammenhæng,at også dansk forvaltning i et eller
andet omfang påvirker det internationale miljø, som den opererer i. En
tredje udfordring består i at undgå, at alle forandringer i den offentlige forvaltning
blot forklares med grænseoverskridende udviklingstendenser.Ved
at overeksponere „det internationale“ ved studiet af nationale udviklings-
18