Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

(fordeling på institutionsniveau respektive forvaltningsniveau),og – af større
interesse her – grad af internationalisering.
Nogle sektorer er meget „institutionstunge“ – især omsorg/sociale
opgaver, sygehuse/primær sundhedstjeneste, uddannelse/forskning og
kultur/kirke – mens andre sektorer kun i beskedent omfang har organiseret
opgaverne i institutioner. Den videre analyse bliver afgrænset til
forvaltningsdelen alene. Da antallet af sektorer er relativt stort, bliver
antallet af respondenter i den enkelte gruppe nogle gange ganske lavt,og
det gælder så især institutionsniveauet.Når institutionsniveauet fravælges,hænger
det endvidere sammen med,at vi ikke kan slå institutionsrespondenter
og forvaltningsrespondenter sammen. Undersøgelsen af
institutionerne er del af en samlet stikprøve, der omfatter andre typer
organisationer,og vi har ingen muligheder for at vægte institutionsdelen
i forhold til forvaltningsdelen.
For overskuelighedens skyld vælger vi et begrænset antal sektorer ud til
nærmere undersøgelse.Vi er her interesserede i at udvælge sektorer med
varierende grad af internationalisering.Vi udvælger ud fra tabel 4.8 erhverv,
miljø/energi (begge traditionelle reguleringsområder),forsvaret (NATOsamarbejdet),arbejdsmarkedsforhold
(egentlig mest kendt som typisk nationalt
område, se i øvrigt kapitel 6 i denne bog) og sygehuse/primær sundhedstjeneste
(serviceopgaver med højt vidensindhold) som sektorer, der ser
ud til at have en høj grad af internationalisering.I en mellemgruppe vælger
vi retsvæsen,infrastruktur og kirke og kultur, og endelig medtager vi som
eksempel på en sektor med meget lille grad af internationalisering
omsorg/sociale opgaver.
I tabel 4.9 er internationaliseringens omfang opgjort på samme måde som
i tabel 4.5.Tallene bekræfter det hovedindtryk,vi fik i tabel 4.8.Der er massive
forskelle mellem de to yderpunkter: Erhverv og omsorg/sociale opgaver.
Og i øvrigt en del andre måske mindre iøjnespringende forskelle, som
alligevel fortjener en omtale.
Tag erhverv. Det er det eneste område, hvor beslutningsinternationalisering
og probleminternationalisering vægtes lige højt.Ellers har vi tidligere
set, at probleminternationaliseringen systematisk scorede højere – ligesom
det i vekslende omfang er tilfældet i tabel 4.9.Har vi her fat i noget karakteristisk
for erhvervsområdet? Måske nok.Denne sektor – specielt inden for
landbrug og fiskeri – er kendetegnet ved en tidlig EU-relateret internationalisering,og
har i øvrigt en indenlandsk tradition for regulering af erhvervene
(se i øvrigt kapitel 5 i denne bog).Man kan derfor overveje, om ikke
118