Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

problematikken.Disse programmer gennemføres i tæt samarbejde med de
involverede statslige og ikke-statslige aktører i de pågældende lande.
Overordnet kan man således se et meget spændende mønster i opgavevaretagelsen
i den danske bistandsforvaltning.For det første er den danske bistandsforvaltning
fuldstændig integreret i det internationale bistandsmiljø bestående af
andre statslige donorer,ikke-statslige organisationer og internationale organisationer.
Det betyder, at den danske bistandsforvaltning nogenlunde varetager de
opgaver og forfølger den strategi,som defineres i dette miljø.For det andet er
det bemærkelsesværdigt,at Gorm Rye Olsen i større udstrækning peger på den
betydning,dette internationale bistandsmiljø har for dansk opgavevaretagelse
end på den betydning,som de reelle udviklingsproblemer i den tredje verden
måtte have for opgavedefinitionen.Med andre ord slås det altså fast,at der i stor
udstrækning er tale om beslutningsinternationalisering snarere end probleminternationalisering
på dette område.
Studierne i denne bog har således demonstreret, at opgavevaretagelsen i
forvaltningen i mange henseender er præget af internationale dagsordener,
krav og forventninger. Men ikke alle områder tildeles eller erobrer i denne
proces nye eller ændrede opgaver, og i visse tilfælde søger man direkte at
undgå internationaliseringen for at opretholde allerede eksisterende opgaver
eller modeller. Et nærmere indblik i, hvordan disse mekanismer sætter
sig igennem,kan vi få ved at studere de administrative strukturer.
SÆRLIGE ENHEDER OG SPREDNING
PÅ ADMINISTRATIVE NIVEAUER
Vi har således ikke blot været interesseret i at udforske,om forvaltningen fik
nye opgaver, og hvorvidt deres oprindelse kunne spores i internationale
organisationer, forhandlinger og regeldannelse mv., men tillige behandlet,
om der på denne baggrund etableres nye koordinationsformer og organisatoriske
enheder i og mellem forvaltningen på forskellige ressortområder.
Det er altså først og fremmest forandringen i de nationale strukturer, vi har
været interesseret i at diskutere,velvidende at der ikke altid let og ubesværet
kan trækkes en skillelinje mellem national og international forvaltning.Faktisk
har det i stigende grad vist sig at være en vanskelig øvelse.Tim Knudsen
fremhæver således,at de nationale forvaltninger i Europa historisk betragtet
var bundet tæt sammen gennem kirken og religionen,men med nationalstaternes
udvikling og opbygning af en national embedsmandsstand,svandt
236