På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
skurrede den i hans Øren. Han kunde længe ikke begribe,
hvad det skulde betyde: Men, da han saae Cantoren med et
stort Papiir i Haanden at slaae Tacten, faldt han paa de Tanker,
at det maatte være Klammerie.
Disse tvende Historier kand maaskee være fingerede: Men
man haver andre oprigtige Historier om vore vilde
Grønlændere, hvilke have ikke dømt anderledes om adskillige
af vore zirligste Moder Og Vedtægter. Deraf vil jeg ikkun
anføre een eeneste.
En ung Grønlænder ved Navn Pock, da han engang udi Ride-
Huset saae, hvorledes Berideren tumlede en Hæst, og kom
den til at giøre høje Spring og Caprioler, sagde han: den Narr
vil have Hæsten til at flyve, skiønt han seer, at den ingen
Vinger haver.
Adskillige andre saadanne Domme om de udi vore Tanker
artigste Maneerer kand anføres; hvoraf sees, at deres
Rimelighed grunder sig alleene paa Indbilding og paa antagne
Moder.
Vi have Afskye for visse Folk og kalde dem barbariske, efterdi
de æde raadt Kiød: Men vi selv tage ikke i Betænkning at
opsluge raae Østers; saadant maa ikke heede barbarisk,
efterdi det er vort Lands Mode.
En Kiøbstæd-Mand vrager en Bondes Kaast, og Bønderne
igien Kiøbstæd-Mandens. En Norsk Bonde saae engang
Rigets Amiral Ove Gedde at drikke Thé og en anden Gang at
æde Salade, hvorudover han meenede det var af Armod, og
sagde: Nu er det ude med Ove Gedde, thi han æder Græs og
drikker Vand.
Vi belee visse Indianske Folk [det er ikke indianere, men
mennesker i For- og Bagindien Holberg havde i tankerne],