På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
rigtigt hvad musikforfatteren Jens Kjeldsen er nået frem til i sin
bog Mellem sjæl og kosmos der handler om forskellige
aspekter af Bach's musik. Holberg var ganske vist ikke nogen
ynder af Bach's musik, han foretrak Corelli (se nærmere
sidenhen), men det er ikke dét der er interessant hér, derimod
at Bach udfoldede sig i dybden og i bredden, at han samtidig
fastholdt en filosofisk grundtanke, og at han på nogle områder
(på det nærmeste) prøvede hver eneste mulighed af. Til sidst
var der - måske - ikke mere at gøre, han var nået til 'vejs ende'
og kunne måske nok efterlignes af andre, men ikke overgås.
For at passere ham, måtte man følge med tiden og foretage et
spring, skifte til et helt nyt paradigme?
Måske har der været et element af planlægning bag Holberg's
produktion, især på mellemlangt sigt.
16 - Komedierne
Det kunne være fristende at bruge de to serier af komedier
som eksempel, men dén del er allerede grundigt diskuteret af
specialisterne - især produktionen i den første komedieperiode
- og for det andet er komedieproduktionen meget stærkt
påvirket af ydre omstændigheder som gør tingene vanskelige
at gennemskue, først opstod der betydelige vanskeligheder
med at få økonomien til at hænge sammen, så brændte store
dele af København ud på efteråret i 1728, og endelig indførte
den pietistiske Christian 6' et teaterforbud der først blev
ophævet adskillige år senere, af Frederik 5'.
I forbudsperioden beskæftigede Holberg sig med andre ting,
både som historieprofessor, som universitetsadministrator og
som forfatter. Han vendte siden tilbage til komedieskriveriet,
men dét var på et tidspunkt hvor han havde skiftet holdning til
hvordan komedier skulle skrives, og resultatet blev aldeles