På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
tør Ager, befordrer de Korn-Vexten, saaledis som sagt er; men
findes de udi en vaad Ager, som sielden skere, med mindre de
ere nedfaldne fra noget hosliggende steilt Field eller
udbrunsten steil Klippe, ere de, saa og alle slags mindre
Steen, Sæden meget hinderlige, og dertil med moens Kornet
sielden, og stundum fryser bort med Natten, Vaar og Høst:
Træets Rødder vil med Fliid udryddes, saavelsom forbemelte
flade, samt store runde Kampe-steene, og andre større
Steene, og henkastes afsides udi Dysser eller Hobe paa næst
hosliggende unyttige Steder.
Hvor grov Sand eller mangel af den anden slags Sand er
under Moeese (eller
[7]
Myre) som ofte er, naar mand graver tre og en fierdel alen eller
meere ned til Dybet, kand lettelig giøris baade Eng og Ager.
Aarsagerne saavelsom Maaden er tilforn, da jeg talede om
Nylænde, anviist og forklaret. Er Jorden eller Marken, som
mand vil udrydde 528 , moeset og dyb, og dog paa nogle Steder
ophøyet, da vil det høye Land giøres til Ager og det lave til
Eng. Er der Liung eller Græs-Tuer, da maa Tuerne med en
skarp Krumskieftet Tørve-Spade jevnt ved Jorden afstikkes, og
Tuerne, som afstukken ere, slaaes i stykker og paa Steden
udbredes, saa forraadne de inden et Aar og giør Marken feed.
Vil mand hastig have denne bløde Mark udtørret, da maa stort
Fæ og Qvæg flittig drivis om paa dend, og jo snarere Jorden
tørres, jo før bær den Græs. Mand kand og saae Korn og
Høer 529 udi Rommet af de opstukne Tuer, om mand vil. En
Avelsmand maa ikke frygte for Arbeide, ey heller indbilde sig,
at et bløt Land ey kand med maadelig Arbeyde giøris tørt og
beqvemt, særdelis til Engbond. Har hand for stort Brug, eller