På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
nogens særdeeles Interesse er dertil Aarsag; Men derimod
findes {disverre} 610 mangfoldige store Gaarde at ligge øde,
Aarsagerne, som sligt haver forvoldet, ere tilforn anførte,
hvortil endnu blandt andre kand føyes disse: Nemlig at en stor
Gaard eller Bye haver en lang og besværlig Kiørsel, at hvor
mange Bønder boe sammen, forspildes Arbeids-Stunden tit
ved Besøg og Samtale; At det giver Anledning til Giestebud,
Gilde, Drik og Ødselhed; At Bonden maa holde og lønne
mange Tienere, bekoste meget Redskab og Boeskab, og
udgiver stoer Landgilde og Skat; Og endelig at en stor Gaard
behøver en lang Tid til Pløyning og Sæd, hvorover Ageren
hverken betids eller paa beste Maade kand blive ryktet, saaed
og brugt. Jeg vil gaa forbi at melde noget om det, at Bønderne
kunde blive 2 á 3 gange saa mange, som de nu ere, sær i
Danmark, og hvad Styrke og Nytte det samme var for Kongen
og Landet, endog for fornemme Familier og Proprietarier; Thi
den fornumftige Læser vil uden min Erindring
[50]
nok Eftertænke saadant og det meere, som dermed i følge er.
11 - 7. Capitel. Om Hør at saa og bereede,
Pladsen og
Jordens Beskaffenhed.
Pladsen, eller, Ageren, hvor i Høer 611 skal saaes og vel kunde
voxe, maa ligge lyet for Solen udi eller under et Bjerg, eller en
Tver-Bakke, hvor Heeden falder lengst og sterkest, og kolde
Nordlige Vinde mindst, saavit Landets Skikkelse kand tillade.
Om Jordmonens Natur og Beskaffenhed er mange ulige
Meeninger i alle de Lande Høer saaes, undtagen her udi, at
Høer voxer reenist og finist udi Ny eller hviled Ager, thi derudi
ere de fleeste eenige. Nogle holde for, at Jorden må være ny,
eller vel udhvilet, noget sandig, dog ikke for tør og maver, men