På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Et stort antal af 'de skæve eksistenser' måtte blive hvor de var,
på det gods eller hos dén husbond hvor de var født - og hvor
de blev sat til dét de kunne. Nogle fattige mænd, kvinder og
børn [?] blev indsat på hospitalerne - som der i Danske Lov var
fastsat nærmere regler for driften og finansieringen af.
[Se bestemmelserne i Danske Lov 2-19-1 til og med 2-19-16 i
3' del, s. Error: Reference source not found og frem]
Forbrydere kunne man, når det var mænd, indsætte i jern på
Bremerholm - det gjaldt fx Marie Grubbe's Søren og det
gjaldt nogle af dem der blev drømt for drabet på Knud
Ahasverus Becher [se s. 409]. Kvinder måtte i [Spindehuset],
Børn i [Børnehuset], [forbryderbørn >< forbryderiske børn]
8 - Almen og akademisk uddannelse
Begavede børn, dvs drenge, kunne komme i en lærd skole, en
latinskole som der var mange af, landet over. Dén skik var
opstået i den katolske tid.
Nogle af 'drengene' blev sat i skole af deres familie, nogle fik
friplads - men de fleste, om ikke alle, måtte supplere med
forskellige former for organiseret tiggeri og småjobs.
Efter nogle år kunne man blive dimitteret til Universitet - dvs
aflægge studentereksamen som altid foregik i København,
især for at begynde teologiske studier.
Efter 1-2 år på universitetet kunne man (som Holberg og Hans
Egede) aflægge attestats hvorefter man kunne forberede sig til