På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Men antager man at de fleste af anklagerne i det
grundlæggende var korrekte - efter tidens opfattelse -
forekommer det nuomstunder åbenlyst at en væsentlig - og
dybere - årsag til forbrydelserne var at man havde sat
natmændene uden for det almindelige samfund, at man havde
stigmatiseret dem og at man havde taget afstand fra dem, selv
om de - hvad man sagtens kunne indse når man tog sin fornuft
fangen - gjorde ting der var nødvendige for at samfundet
kunne fungere.
Natmændene levede, netop fordi de var pariaer, et relativt frit
liv som gav dem nogle udfoldelsesmuligheder de ikke ville
have haft blot et par trin oppe på stigen. Det var først mange
år senere - hvor deres udfoldelsesmuligheder var blevet stærkt
indskrænkede - at natmandsfolket selv ønskede at blive
integreret i samfundet.
Nutidens Danmark er et lighedsorienteret samfund - selv om
der er tydelige klasse- og standsforskelle - og mange kulturelle
forskelle - på folk, men datidens samfund var - også i sin
selvforståelse - et hierarkisk struktureret samfund, hvor hver
havde sin forholdsvis faste plads.
Øverst var Kongen, så fulgte en lang række trin med
godsejere, velstående borgere, præster, frie og stavnsbundne
bønder, karle og piger. Aller nederst - og i visse henseender
ragende lige så meget nedenud som Kongen ragede ovenud -
fandt man natmændene. Man kunne sé natmændene ved
højlys dag, men de levede næsten som de boede på
indersiden af planeten.
Stavnsbåndet var blevet indført i 1733 - over hele landet 333 -
fordi mange søgte at komme væk fra landbruget og landlivets
forpligtelser og at sætte sig ud over hvad der stod i Danske