På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
tværtimod; i bedste fald var Frederik 4's, Hans Egede's, Paul
Egede's 'spil' med Pôk velmént.
- Vi kender til ¤Jeppe¤ fra Holberg's manuskript og forskellige
bemærkninger. Vi kender til Pôk fra nogle samtidige kilder,
dels fra Bernhard H. Grodtshilling's maleri på
Nationalmuseet 207 , dels nogle Holberg-tekster, dels Paul
Egede's dagbogsnotater. Dertil kommer materiale fra en lidt
senere tid, således Lars Møller's grønlandske tryk fra midten af
1800-tallet.
1 - Kommentar [foreløbig]
Pôk-Christian (og Qiperoq) kom til at fungere som en art spejle
for iagttageren Ludvig Holberg. Holberg opsummerede sine
egne og Hans Egede's iagttagelser (som han kendte fra ét af
dennes skrifter (publiceret i én eller anden form i 1729) i
Danmarks og Norges Beskrivelse i 1729 [Link/Henvisning
skal etableres] og senere i nogle af sine epistler
[Link/Henvisning skal etableres].
Holberg's opsummering har en helt anden karakter og 'vinkling'
end baronens afsluttende ord i Jeppe.
Uanset hvad, endte komedien om Jeppe med at den i mange
år efter førsteopførelsen i 1722 - med mellemrum - blev
gentaget og også omfortolket, vel nok under påvirkning af at
de virkelige historiske forhold undergik radikale forvandlinger.
Allerede i begyndelsen af 1800-tallet havde 1720'ernes
fæstebønder og 1733-'ernnes stavnsbundne bønder overtaget
udskiftede jorder og var blevet selvejere.
Historien om Pôk-Christian endte med 'hovedpersonens' død i
1729 og med at 'man' gik videre ad forskellige koloniale og
missionske baner i de næste mange år, men ikke med særlig