På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Tiennester, neml. (1) at de ville tabe Synet, naar en riig
Kiøbmands Skib kom i Havnen (2) at de ville see skarpere end
de pleyede, naar den Fattige skulle losse; om Mistanken var
vel grundet eller ey lader jeg staae ved sit Værd; jeg siger kun
at saadan Mistanke regierede i Stæderne, og det, som er
bekiendt, nemlig at en Kiøbmand kunde sælge Vahrene lettere
end en anden, og derved tildrage sig Handelen frem for alle de
andre; Lader os derfor samtlig glæde os over denne
Reformation udi Handelen, lader os i steden for at criticere
Værket, criticere vor egen forrige Blindhed, lader os takke GUd
der har aabnet vore Øyne, der har givet os en Konge, hvis
største Vellyst er Undersaatternes Lyksalighed, hvis idelige
Meditationer paa Landets Opkomst, og hvis høy-viise
Betænksomhed kand forsikre os om, at disse Anstalter ere vel
grundede; Lader os takke GUd der har lært os at mærke vore
Skrøbeligheder, at kiende vore egne Kræfter og see hen lit i
Tiden: Lader os icke underkaste os fremmede Nationers
Censur og Domme ved at klage over det som er os
allernyttigst, og at ligesom derved viise, at vi ingen Idée haver
over det, som kaldes en ret solide Handel; thi at glæde sig
over, at een og anden Ting kand til en Tid sælges for gotkiøb,
og derimod med Kaaldsindighed ansee Landets Styrke
svæcket, Pengene daglig formindsket, Seyladsen forsømmet,
og en stor Deel fattige Medborgere at lide Nød for Mangel af
Employ, hvorved de kand finde deres Lives Ophold, er noget
som fast kand henregnes til Stupidite; Endelig lader os
besynderlig see til, at vi icke strax taber Modet over een eller
anden Apparent Vanskelighed, som i Begyndelsen kand møde,
men med Tiden, naar Seyladsen kommer i Drift, icke alleene
vil ophæves, men forvandles til lutter Beqvæmlighed og
Velstand; Værket er endnu som i Fødselen, Besværligheden
falder eene udi Øynene, men Nøtten og Fordeelen kand endnu