På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Bakke, høyt Plankeverk eller store Træer, der kand ligesom
dække Humlen for Nordlige og kolde Vinde, samt for
sædvanlige Storm-Vinde, som paa dend Gaard, hvor Haugen
er, plejer at blæse. Marken, Jorden eller Grunden maa helde
noget, særdeelis mod Østen eller Sønden og der imellem
Jorden eller Mulden maa ey være hverken for tør eller vaad,
men maadelig. Ey heller maa nær ved Haugen være fersk
Søe, sumpige Kilder eller Moese.
Jordmonnens Beskaffenhed.
Jorden maa være en feed, møer, reen, løs og sort Muld. Er der
Leer-Jord, da maa dend med grov Sand, gammel Fæ- og
Faare-Møg, heldst gammel Sommer-Møg,
[64]
Aske og god Muld, rundelig forblændis, reensis fra Rødder og
Steen, og giøris møer og reen, som en Urte-Seng. Er det
Sand-Jord maa dend med bemelte Muld og Møg giøris
frugtbar, særdeles udi de Gryfter eller Senge, Humlen skal
plantes.
Sæd, og Planten.
Til Sæd behøvis det beste Frøe, som er tagen af en sterk og
vel moen Humle, og saaes heel tynt udi en duelig Jord,
saadan som oven for er meldt betids om Vaaren. Naar Sæden
opvoxer maa dend holdes reen for Ukrud. Det andet Aar
derefter kand dend plantes. Igiennem Pladsen, hvor Haugen
giøres, gravis med Spade, ligesom Plov-Furer, fra Østen til
Vesten, eller fra Vesten til Østen i lige Linie rader, en efter
anden, en Alen dyb, om Jorden er sa dyb, og en og en halv al.
bred hver Rad eller Gryft, og mellen-landt, som skiller
Gryfterne giøres lige saa bredt, hvilke lange Gryfter fyldes op
med Giødning og dend opgravne Muld, om dend er dygtig,