På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
mundtlige form.
Men måske forholdt det sig sådan at Holberg - ikke
nødvendigvis gennemreflekteret, snarere umiddelbart
[uvilkårligt] - koncentrerede sig om dén indsats hvor han
oplevede at have størst succes (det er vel bl.a. dét der kan
siges at ligge i Bredsdorff's svar), men at han tillige havde
foretaget en mere gennemreflekteret politisk kalkyle? Var det
for ham historisk realistisk, for slet ikke at sige sandsynligt, at
han ville kunne omsætte sin omvendingsidé til virkelighed?
Ville han ikke blive tilsidesat, måske endda indkassere en
tilrettevisning af en art, hvis han gjorde det? Kunne han
komme meget længere end han var kommet ved at udtrykke
sig - for resten på dansk, ikke på latin - i sine Moralske
Tanker 24 fra 1744?
Da Holberg - i sin programtekst til Baccalaureus-festligheden i
1720 - forsøgte sig med en 'naturalistisk' forklaring på at
antallet af eksaminander var faldet tydeligt og at der slet ikke
var nogen der havde indstillet sig til magisterprøven dét år -
blev hans tekst forkastet og kollegaen Hans Gram valgt som
dén der skulle levere en anden mere 'spiselig' tale i stedet for
Holberg. Det gik så vidt at man udskød festligheden nogle
dage indtil Gram kunne være færdig med sin
omvendingsøvelse 25 .
Holberg's 'generelle' standpunkt var (i 1720) at alting havde sin
tid. Hvad der på ét tidspunkt kunne tiltrække nogle, måske
flere og flere, ville efterhånden stagnere, svinde hen og
ophøre. Han talte ikke - ved dén lejlighed - om at forløbet slet
og ret kunne gentage sig selv, og han var, når man ser
nærmere efter, en anelse mere spørgende end han var
'fortrøstningsfuldt' fastlåst 26 .