På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
tænker jeg på den ejendommelige og 'problematiske' forfatter
Charlotte Dorothea Biehl (1731-1788), men især på den
samtidige Ove Høegh-Guldberg (1731-1808). Egede fik sin -
noget modstræbende - søn Povl som efterfølger, men også i
dette 'tilfælde' ebbede den direkte efterfølgelse ud [se
nærmere i Jeppe-1784].
[Se også Holberg's overvejelser om kvægsygen, s. 931 ff.]
25 - På tvende - spredte - beene?
Denne bog har heddet forskelligt undervejs, men når
hensigten har været at lande på to ben, var det oplagt at tage
udgangspunkt i ¤Jeppe¤'s diskussion med sine ben:
mine Been vil icke bære mig.
Vil I staa eller ej, I Carnalier
Med dét citat bliver det endnu engang sagt at det ikke er så
nemt at være afbalanceret. På tvende bene er måske en
meget god metafor for hvad komedien handler om. Metafor for,
ikke bevis på, for intet kan - i den sidste ende - bevises når
talen er om fortolkninger.
Når jeg skriver beene og ikke been er det især pga lydbilledet.
Hos Holberg er der en forekomst med -e [= 'e' sidst i ordet] 52 .
Jjeg har, morsomt, nok fundet en vis støtte hos Erik
Pontoppidan 53 - der ikke var begejstret for Holberg 54 , men som
i forvejen spiller en rolle i denne bog pga sit 'Atlas' og pga sin
omtale af drabet på bondeplageren Knud Ahasverus Becher 55 .
Pontoppidan bemærkede i sin beskrivelse af en Jættestue ved