På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
deres tilgange har ført dem i ret forskellige retninger.
Holberg og Jeppe er brugt som historisk-faktisk reference hos
historikere; man kan møde en opfattelse af at Holberg har vist
to sjællandske Jeppe'r, én der levede aldeles usselt -
hovedpersonen i Jeppe på Bjerget - og en anden der havde
langt mere styr på tingene, Jeppe Berg, faderen i Erasmus
Montanus. Dét kunne synes rimeligt, men er ikke særlig
dækkende, slet ikke mht Jeppe på Bjerget - og slet ikke for
dén periode hvor Stavnsbåndet var i kraft [i 1722 var
vornedskabet ophævet, landmilitsen indført, men ikke
stavnsbåndet (se nærmere sidenhen)].
Denne bog handler kun i begrænset omfang om hvordan
stykket er blevet spillet i den efterfølgende tid, ikke mindst fordi
dette emne allerede er taget op og diskuteret flere steder (se
fx hos Harald Nielsen og hos Henrik Lyding). Langt mere har
jeg fokus på omstændighederne på Holberg's tid - dels på
tiden i 1720'erne, dels på tiden fra slutningen af 1730'erne og
frem, men ikke for at give det endegyldige svar på hvordan
man skal afkode komedien, men for at skaffe nogle nyttige
informationer frem om tiden, så kan man - hver især - beslutte
sig for om man derefter vil fordybe sig i komedien som
komedie, eller om man vil fordybe sig i de historiske forhold på
land og i by. De ting jeg har fundet frem kan virke 'nye', men
har alle været kendt i forvejen og diskuteret i større eller
mindre grad.
4 - Hvad vidste Holberg om landbrug?
Holberg har interesseret sig for landbrugsforhold og for
herremænds og bønders vilkår, særligt fra dét tidspunkt hvor
hans udkomme var afhængig af hvordan det gik i landbruget,
og dét gjorde det da han han blev fast ansat på Universitetet