På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
hvordan 'det' har udviklet sig, hvordan 'det' fungerer og bruges,
noget andet og mere besværligt er spørgsmålet om hvorfor.
Der er en meget stor forskel på videnskabelig stræben, for i
den 'klassiske' videnskab er der tydelig forskel på iagttageren
og det iagttagne; det iagttagne og beskrevne ligger uden for
iagttageren - dvs dette gælder dog ikke altid, for i en del
tilfælde - fx på den menneskelige biologis og medicins område
- kan iagttageren være nødt til at betragte sig selv, ikke som
individ, men som type. Det sidste er tilfældet når emnet eller
metoden har med fortolkning at gøre, som det ofte har på det
sociologiske og litteraturhistoriske område. Man taler
undertiden om at 'man' befinder sig i en hermeneutisk cirkel,
og at 'man' principielt må (i betydningen altid må) foretage
hermeneutiske cirkelslutninger 58 .
At foretage en cirkelslutning 'betyder' - som udgangspunkt - at
man ikke sér objektivt på 'tingen', men at man ser subjektivt på
'den'. Dette er ganske særligt et problem, hvis iagttageren har
en særlig personlig, muligvis endda privat interesse som han
(eller hun) forfølger.
Patienten på hospitalet vil forudsætte at den behandlende
læge anstrenger sig for at gøre sit arbejde bedst muligt og
udviser den største iver i dén retning, men - modsat - også at
lægen fralægger sig særlige personlige, især særlige private,
interesser.
Men undertiden er det nødvendigt - for at man kan komme
videre med 'sagen' - at lægen, iagttageren, sociologen
anstrenger sig for at se på 'den' med forskellige personers
øjne, at man anstrenger sig for - mere eller mindre systematisk
- at skifte synsvinkel eller (i en vis forstand af ordet) synspunkt,
måske at man prøver at se på 'sagen' med en bestemt anden's