På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Holberg erkendte hurtigt at den grønlandske kultur - og dé
informationer om den der efterhånden kom fra Hans Egede -
var overordentlig betydningsfulde som input og som korrektiv
til den 'normale', protestantiske antropologiske forståelse af 'os
selv' og af 'de vilde'.
Måske anså Holberg Hans Egede's vidnesbyrd for at være
særligt betydningsfulde fordi man under ingen
omstændigheder kunne opfatte ham som én der ville forsøge
at underminére den kristne tro. Hans Egede var påvirket af
tidens strømninger - også af pietismen - men blev nok
nærmest ansét for at være en luthersk ortodoks. Når det netop
var Hans Egede der havde været den mest omfattende kilde til
'vores' nye viden om grønlandsk kultur 394 kunne eller måtte
man mene at denne viden, så forunderlig den end var, var
uangribelig og pålidelig.
Man kan identificere et par steder i Niels Klim hvor Holberg har
øst af det grønlandske stof - eller evt af tilsvarende stof fra
anden side - men det var skét i en fiktiv sammenhæng.
[Holberg vendte tilbage til grønlænderne i en ikke-fiktiv form i
sine epistler, ikke mindst i den omfattende epistel 350, se s.
1013 ff. nedenfor].
1/ Ét af disse fiktive 'steder' drejer sig om kendskabet til
'naturlægemidler'; en bondekarl i Spalank - der var et samfund
i naturtilstanden - havde sét Klim snuble og slå sin fod, og var
hurtigt kommet tilstede og havde lagt en urt på skadestedet
der fik hævelsen til at lægge sig.
Det bemærkelsesværdige var at denne 'naturlige' bondekarl
viste sig at være både kompetent og vidende, selv om han
tydeligvis ikke havde nogen formel uddannelse eller var
underlagt nogen herre der kunne lede ham [Kragelund, bd 2,