På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Når problemet er løst, er det ofte fordi man er kommet videre,
og så er der ikke længere brig for at eksperimentere på dét
sted. Løsningen har været en brugbar løsning, men er nu
passé; foretager man eksperimenter i dén situation er det fordi
man er på vej til at udvikle nye teser som - måske - vil
indbefatte at den 'gamle' problemstilling og løsning kun gjaldt
(eller gælder) under særlige, begrænsede, omstændigheder.
5 - I kunstens verden?
I kunstens verden forsøger man ofte at skyde genveje. Hvis
der er kunstnere der gentager gamle positioner, producerer
'ting' akkurat som i gamle dage, vil man ikke tale om
eftervisning, undtagen måske i didaktisk sammenhæng, men
snarere om at der muligvis er én der er ved at producere et
stykke falskneri? [Men hvem ville købe en ægte Mona Lisa, et
ægte Skriget ... hvis originalen stadig var i sikker forvaring på
Louvre eller på rette sted i Norge?]
Måske mener man 16 at kunstneren kan noget som andre ikke
kan, intuitivt eller ud fra sit særlige temperament kan sé dét
som andre endnu ikke kan sé osv. Måske kan kunstneren
(som barnet i det bekendte eventyr om den kejserlige
garderobe) med en særlig naivitet indsé og forstå, omend
måske ikke forklare hvordan tingene er sket ... [men HCA og
alle læserne kendte naturligvis forklaringen; akkurat som
Holberg og tilskuerne kendte forklaringen på hvad der
skete i Jeppe ... selv om de, tilskuerne, ikke vidste hvad
de skulle gøre med deres indsigt].
6 - Eksperimentet i Jeppe
Selv om eksperimentet i Jeppe ikke var noget virkeligt
eksperiment, kan det sagtens være mént som et - kunsterisk -